Scienceefterskolen Nordborg Slot arrangerer igen den populære aktivitet "jaget vildt" for deres elever onsdag den 24. juni fra kl. 09.00 til 19.00. Lokale borgere i Nordborg-området, herunder Nordborg Resort, Havnbjerg og Guderup, gøres opmærksom på det kommende arrangement.
Elever og lærere vil være synlige i området med specielle t-shirts og biler med plakater. De vil bevæge sig til fods, på cykel eller bil mellem Nordals og den østlige side af hovedvej 405 op til Fynshav. Alle deltagere vil nøje følge trafikreglerne og bevæge sig i offentlige områder uden at forstyrre andre. Lokalbefolkningen opfordres til at hjælpe eleverne, hvis de spørger om vej eller ønsker et lift.