To mænd sigtet for tyverier

dato

Syd- & Sønderjyllands Politi fandt i går mange tyvekoster på en adresse på Als<br><br>​

Syd- & Sønderjyllands Politi anholdt i forbindelse med en efterforskning i går en mand i Sønderborg, der forsøgte at sælge tyvekoster. Manden forsøgte at sælge tøj, der viste sig at være stjålet fra en forretning i Vejen den 10. juni. Der er er tale om en 21-årig mand fra Als.

 

Den videre efterforskning førte til ransagning af to adresser og yderligere en anholdelse. Politiet fandt en række tyvekoster på en adresse i Nordborg. Kosterne stammer formentlig fra indbrud de seneste par uger på Als, hvor der er stjålet en del el-værkstøj og el-løbehjul fra udhuse, skure og garager. Politiet fandt derudover en sluhsice-maskine og en boksebold, der den 7. juni blev stjålet fra en adresse i Nordborg. I forbindelse med ransagningen blev en 32-årig mand fra Als anholdt.

 

De to anholdte blev sigtet for tyveri og blev afhørt og derefter løsladt. Efterforskningen fortsætter nu.

 

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Syd- og Sønderjyllands Politi.
Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi