Nord-Als Svømmeklub: Det fælles mål er fortrolighed i vand

Foto: Nord-Als Svømmeklub.
Profilbillede
dato

Svømmeklubben Nord-Als har et stort ønske om udbrede lokalområdets kendskab til svømning og lære børn og voksne det, i de bedste, tryggeste - og sjoveste - rammer! 

Klubben har haft hjemme her i Nordborg i over 40 år og tilbyder hold til alle aldre og svømme-niveauer, blandt andet: 

  • Plask og Leg (Vejledende 4-7 år): Formålet er at gøre børnene fortrolige i det lille bassin gennem leg og gode oplevelser i vandet. 
  • Begynder 2 uden svømmebælte (Vejledende 6-10 år): Holdet hjælper børnene til at blive fortrolige med vand i det store bassin, og de lærer blandt andet crawl, hovedspring og kolbøtter. Målet er, at de afslutningsvis kan svømme 200 meter uden hjælpemidler. 
  • Aquafitness (Alle aldre og niveauer): Til dig, der gerne vil røre dig lidt i vandets vægtløse omgivelser. Holdet undervises af instruktører, der er uddannede i at skabe en god oplevelse for dig, uanset niveau, så du kan gå hjem med god samvittighed. 

I tillæg til holdene tilbyder Nord-Als Svømmeklub også en række camp-tilbud til vandglade børn. Svømmeklubben afvikler blandt andet Rema 1000 Aquacamp i skolernes efterårsferie. En camp, der forløber over tre dage med masser af aktiviteter, både på land og i vand. Udover svømning, dykning, udspring og andre underholdende vandaktiviteter, får børnene også mulighed for at mestre livredning og førstehjælp. 

Svømmeklubben her i Nordborg afholder også andre camps i vinter- og sommerferien. 

Svømmeklubben i Nordborg håber, at mange har lyst til at tage klubbens tilbud til sig, for enten at give sig selv eller deres børn muligheden for at lære vandets mange facetter bedre at kende. 

Nord-Als svømmeklub har til huse i Nordals Idrætscenter, Stadionvej 1 6430 Nordborg.
Du kan tilmelde dig svømmeklubbens hold, camps og andre aktiviteter på deres hjemmeside her og så kan du løbende følge med på deres Facebookside her!

Kilde: Nord-Als Svømmeklub // Signe Clemmesen