Fredag den 22. november byder Nordborg på ægte julehygge, når julemanden ankommer til byen. Klokken 16.00 bliver Julemanden hentet ved søen på slotsgrunden og kørt i hestevogn foran optoget til Den Røde Plads. Her vil juletræet blive tændt, mens FDF Orkesteret sørger for at sprede smukke juletoner. Børnene kan også glæde sig til at modtage godteposer.
Sted: Den Røde Plads 3, 6430 Nordborg
Søndag den 24. november byder Nygård på en hyggelig dag i skoven, hvor børn kan samle gran og kogler. Der er mulighed for at møde skovnisserne Egon og Konrad, som gemmer sig i naturen. Efter turen i skoven kan børnene slippe deres kreative evner løs og lave juledekorationer i Jagtstuen. Foreningen Nygård tilbyder også gløgg og æbleskiver til de juleglade gæster.
Sted: Nygård, Nørreskovvej 41, 6430 Nordborg
Opret din begivenhed her for at få dine arrangementer vist.
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenhederne kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek begivenheden inden du tager afsted.