Vil du starte din egen læsekreds?

Profilbillede
dato

I en læsekreds kan du mødes med andre for at snakke om jeres læseoplevelser. Du har mulighed for at komme med i en eksisterende læsekreds eller starte din egen.

Der er flere og flere læsekredse både forankret på de lokale biblioteker og læsekredse, der mødes privat. Fælles for dem alle er, at de mødes for at diskutere en aftalt bog. Perspektiver og oplevelser vendes og man tager sin egen læseoplevelse med ind i et fællesskab og bliver klogere sammen. Under Corona er der opstået flere online læsekredse.

Du har mulighed for at komme med i en læsekreds og mødes med andre og udveksle tanker om din læseoplevelse. Du kan enten henvende dig på dit lokale bibliotek og forhøre dig om, hvilke læsekredse der allerede findes - bibliotekaren kan hjælpe dig med at finde én, der passer dig. Oftest er en passende størrelse 8-10 personer, så er der både plads til afbud, men gruppen er ikke større, end at alle kan komme til orde.

Du kan også starte din egen læsekreds. Er I en gruppe venner, naboer eller bekendte, som har lyst til at starte læsekredsen op, kan biblioteket også hjælpe jer med det. I skal bare henvende jer til en af bibliotekarerne, så kan de guide jer videre. Ofte vil I blive tilbudt et opstartsmøde, hvor I får alle rammerne på plads.

Du kan læse meget mere her - uanset om du vil ind i en eksisterende læsekreds eller starte din egen. Du får svar på alle de spørgsmål, du måtte have her.

Kilde: Redaktionen