BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I TECHLINE® leverer vi aktuatorløsninger til industrikunder i hele verden, lige fra store globale koncerner til mindre lokale virksomheder. Vores produkter bliver anvendt mange spændende steder; blandt andet inden for landbrugsmaskiner, industriel automatisering og selvkørende robotter.
Vi søger en elektronikfagtekniker, som brænder for afprøvning og fejlfinding i udviklingsarbejdet. Du vil blive en vigtig del af vores udviklingsproces – især i forhold til kvalitetssikring af vores elektronikdele i løbet af udviklingsprocessen. Det er en hverdag der er varieret og omskiftelig, så det er vigtigt at du trives med omskiftelighed og en del ad hoc opgaver. Du bliver en del af et elektronikudviklingsteam på 4 mand som har et tæt samarbejde.
Primære opgaver:
- Montage og afprøvning af HW prototyper for udviklingsafdelingen.
- Fejlfinding i forbindelse med udviklingsopgaver.
- Deltage i projektarbejde, Herunder planlægge, udføre og rapportere om udførte test.
- Dokumentation af udførte test (test rapporter).
- Foretage test eksternt (F.eks. EMC test).
- Håndtering af prototyper og forsøgsmodeller.
- Hjælp til salgsafdelingen med opstilling af test; herunder tilslutning af udstyr m.m.
- Holde styr på udviklingsafdelingens instrumenter, værktøj og andet udstyr
- Holde sig ajour med relevante emner inden for faget.
Du:
- Er uddannet elektronikfagtekniker – gerne med et par års erfaring
- Arbejder i dag i en lignende stilling eller som vedligeholder
- Har erfaring med elektronik fejlfinding og lodning
- Er serviceminded og nyder at samarbejde med andre – både internt og eksternt
- har et godt overblik og udviser rettidig omhu i forhold til involvering af forskellige parter
- trives med at der ikke er to dage der er ens
- er ansvarsbevidst, struktureret og har fokus på detaljer
- kommunikerer godt på dansk og engelsk - både skriftligt og mundtligt
Vi tilbyder mere end bare et job
Vi tilbyder en mulighed for at blive en del af en afdeling med en masse spændende opgaver og projekter. Det er et varieret job i en virksomhed, der prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, hvor du er omgivet af erfarne og fagligt stærke kolleger i en team-orienteret kultur, der sætter samarbejde og fleksibilitet i højsædet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Project Manager R&D TECHLINE, Jens Lorenzen på tel.: +45 73 15 14 11
Der vil løbende blive indkaldt til samtaler og stillingen besættes, når vi finder den rigtige kandidat. (Eventuelle ansøgningsfrister er systemgenererede og ikke fastsat af LINAK).
OBS! Vi sender altid en bekræftelsesmail på, at vi har modtaget din ansøgning. Hvis ikke du har modtaget en mail, bedes du tjekke din spamfolder.
Ud over en bekræftelsesmail sender vi også eventuelle indkaldelser, afslag m.v. pr. mail.
Hvis ikke du har modtaget nogen mail i hverken din indbakke eller spamfolder så kontakt LBA@linak.com
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
LINAK A/S, Smedevænget, 6430 Nordborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6018469