Pensionistforeningen i Nordborg inviterer til årets første udflugt - med overraskelser undervejs
Nordborg Pensionistforening har 72 år på bagen, men er fortsat en aktiv og engageret forening, der arrangementer oplevelser for seniorer i Nordborg og omegn. Årets første udflugt finder sted torsdag den 12. juni, og der er lagt op til en hyggelig og oplevelsesrig dag "ud i det blå" - med en bustur rundt i det smukke Sydjylland.
Deltagerne opfordres til at tage fornuftigt tøj og fodtøj på, da der vil være flere små stop undervejs. Hvis vejret tillader det, bliver der også mulighed for en gåtur i en park.
Turen byder desuden på overraskelser undervejs, som først afsløres på selve dagen - og naturligvis hyggeligt samvær med kaffe og brødtorte i smukke omgivelser.
Det praktiske
- Afgang: Kl. 13.00 fra Kvickly i Nordborg
(Opsamling også ved fælleshuset Th. Brorsensvej og ved golfbanen.)
- Forventet hjemkomst: kl. 17.00
- Pris: 150 kr. ved minimum 40 deltagere
- Tilmelding: Senest den 30. maj.
Læs mere om Nordborg Pensionistforening og programside her.
Alle, der modtager pension, er på efterløn eller er fyldt 60 år, kan blive medlem af foreningen.