BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I SERWIZ tager vi hånd om vores medarbejdere og vi sætter en ære i at yde en service som er udover det sædvanlige. Vi stiller krav til vores medarbejdere, så vores kunder får dagens bedste oplevelse hos os. Værtsskab og kontakt med kunden og gæsterne er dét som gør forskellen. Vi går ikke på kompromis med vores services, hverken på tallerkenen eller i mødet med gæsten og kunden.
Vi søger en erfaren tjener til vores gæsterestaurant i Nordborg, til 37 timer om ugen. Her laver vi dagligt serveringer og mødeserveringer til ca. 60 spisende. Sammen med teamet, skal du sørge for, at vores gæster får dagens bedste oplevelse og kvalitet. Din primære arbejdsopgave bliver at være en god vært som yder service i verdensklasse-niveau. Herudover vil dine arbejdsopgaver også bestå af at afrydde og opdække i restauranten, og mødecenteret.
Din profil
Du er tjener med erfaring fra branchen og de eksklusive restauranter. Det er vigtigt, at du kan samarbejde i et fast team, men samtidig formår at arbejde og tænke selvstændigt og besidder en faglig stolthed. For dig er god service alfa omega, og du sætter gæsten i centrum - hele tiden. Du er udadvendt, har smil på læben, er høflig, respekterer folk og forstår vigtigheden i at skabe gode relationer til kunden, gæsterne og dine kollegaer. Derudover ønsker vi, at du er engageret, fleksibel, tager ansvar for opgaverne, og kan lide at løfte i flok. Du skal være fleksibel og mødestabil og det er et plus, hvis du kan begå dig på både dansk og engelsk.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en virksomhed som er i vækst, fuld af godt humør og gode kollegaer. Du får gode ansættelses- og arbejdsforhold, hvor der er plads til faglige og personlige udviklingsmuligheder. Ansættelsesvilkår efter Kantineoverenskomsten mellem DI SBA og 3F, og sundhedsordning. Arbejdstiden er hverdage fra kl. 11:00-19:00
SERWIZ er omfattet af SBA's Servicenorm, som er vores garantimærkning til dig, om at være en ordentlig og ansvarlig arbejdsgiver.
Ansøgning
Du kan søge jobbet via knappen "Søg stillingen", hvor du kan uploade ansøgning og CV. Vi vil løbende behandle de indkomne ansøgninger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Serwiz, Knud Højgaards Vej 7, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=2386&ProjectId=143661&DepartmentId=18982&MediaId=4622&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845350