Tag med Biblioteket og Naturvejlederne til Naturpark Nordals

Profilbillede
dato

Den 29. september har du mulighed for at komme med ud under åben himmel, hvis du er 60+ og har lyst til at vide mere om plante- dyreliv, litteratur og verdensmål. Nordborg Bibliotek står bag denne tur ud under åben himmel.

Naturvejlederne og Biblioteket tager dig med ud under åben himmel, hvor du kan høre om dyr, træer og planter. Du har mulighed for at følge med i årstidens gang og bliver præsenteret for folketro, sagn og litteratur, som har med netop denne lokalitet at gøre.

Denne tur er en perfekt kombination af fysisk aktivitet, mental stimulering og socialt samvær - alle elementer, som er en vigtig faktor, når hjernen skal holdes frisk. 

Det er vigtigt at komme i tøj, der passer til vejret og arrangørerne opfordrer derfor til at man tjekker vejrudsigten inden afgang.

Arrangementet foregår den 29. september klokken 9-11.30. Det er gratis at deltage og alle mødes på Mjels Pumpehus, Færgevej 7, Mjels, 6430 Nordborg.

Under åben himmel er et samarbejde mellem Biblioteket Sønderborg og kommunens naturvejledere og arrangementerne er støttet af projektet Hold hjernen frisk – DGI Idræt og fokus, og Nordea-fonden. Fokus er både fysisk aktivitet og socialt samvær.

Kilde: Redaktionen