Sygeplejerske til hjemme- og sygeplejen Nordals

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hjemme- og sygeplejen distrikt Nordals søger nye kollegaer. Er det dig?

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Vi holder til i Guderup, ca. 10 minutters kørsel fra Sønderborg.

Vi søger sygeplejersker, der kan understøtte vores samarbejde med kommunens borgere om deres ønsker for et godt og indholdsrigt liv, når der er behov for vores hjælp og pleje. Som sygeplejerske i Hjemme- og sygeplejen, vil du få mange gode kollegaer, indflydelse og have stor mulighed for at bruge din faglighed.

 

Hvem er vi:

Vi er 20 sygeplejersker som arbejder med spændende sygeplejefaglige opgaver. Vi er på nuværende tidspunkt inddelt i to ordinære teams samt en rehabiliteringsgruppe, som hver dækker en del af distriktet. Sammen med vores kollegaer i hjemmeplejen arbejder vi for at vores borgere kan leve et så selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv som muligt.

Hver dag mødes vi med hjemmeplejen ved fælles vagtstart, som styrker det gode samarbejde og som giver et godt udgangspunkt for at hjælpe vores borgere bedst muligt.

 

Vi er en arbejdsplads med en god fleksibilitet og teamet fungerer godt sammen. Vi arbejder hele tiden på at trivslen på vores arbejdsplads, er så høj som muligt. Vi er gode til at hjælpe hinanden og har et stort fokus på, at vi løfter opgaver i fællesskab. Sammen holder vi fokus på borgerne, så vi får løst de komplekse- og akutte opgaver på den bedst tænkelige måde for borgerne.

For os er det vigtigt, at borgerne understøttes i at mestre eget liv, hvilket kommer til udtryk i vores to borgerklinikker, hvor borgerne kommer til os.

Vi har hele tiden lyst til at blive bedre og styrke vores faglighed, så vi planlægger med ugentlige faglige 30 minutter, hvor forskellige emner bringes på dagsordenen.

 

Hvem søger vi:

Vi søger dig, som er uddannet sygeplejerske og som motiveres af at blive en del af vores team med engagerede kolleger. Du vil indgå i den daglige drift i vores udekørende teams og vil sammen med dine kollegaer skulle sikre, at vores borgere får den sygepleje, de har brug for.

 

Vi forventer, at du

  • Har autorisation som sygeplejerske
  • Har bred klinisk erfaring eller stor lyst til at erhverve det
  • Trives med høj grad af selvstændighed i borgernes hjem eller vores klinikker
  • Kan være sparringspartner for kolleger og samarbejdspartnere
  • Bidrager til et godt og sundt arbejdsmiljø
  • Trives i arbejdet med en bred borgergruppe og kan se ressourcerne hos det enkelte menneske med behov for sygepleje
  • Brænder for det tværfaglige arbejde med fokus på høj faglighed, dialog og feedback

 

Vi tilbyder:

  • Faglighed, udvikling og et godt kollegialt fællesskab i en udfordrende og varieret hverdag.
  • Introduktion ud fra dine kvalifikationer og behov, dog et introprogram på minimum 4 uger. Er du nyuddannet, vil dit introprogram strække sig over 8 uger, hvor du ikke er en del af normeringen. 
  • Medbestemmelse hvor du vil få frihed til og ansvar for at udføre dine opgaver i samarbejde med dine nærmeste kolleger
  • Kolleger og ledere, der vægter dialog, medindflydelse og arbejdsmiljø højt.
  • En organisation i udvikling hvor et af vores fokus er på etablering af mindre teams på tværs af hjemme- og sygeplejen.

 

 

 

Fremtidens faste tværfaglige teams opstartes i 2024-2025:

Der er stort fokus på, hvordan kommunerne bedst muligt sikrer, at ældre får en god og værdig ældrepleje. En lang række kommuner afprøver for tiden nye former for organisering. Vi har afprøvet og beskrevet ’Sønderborg-Modellen’ som vi nu ønsker at udrulle i hele Hjemme- og Sygeplejen. I Sønderborg-modellen bliver medarbejderne organiseret i et mindre tværfagligt borgerteam på ca. 12 medarbejdere, der består af sygeplejersker, SSA, SOSU-hjælpere, ufaglærte, daglig leder og en ergo-/fysioterapeut. Herudover er der tæt samarbejde med visitator. Tværfagligheden sikres blandt andet gennem teamets møder og tætte daglige samarbejde.

Med stillingen tilbyder vi en unik mulighed for at sætte præg på udviklingen af ældreplejen i Sønderborg Kommune. De overordnede rammer for udvikling af teams er sat, men der er frihed til at være med til at udvikle teamarbejdet.

 

Hvis ovenstående lyder MEGA spændende, men du fortsat er lidt i tvivl om hjemme- og sygeplejen er noget for dig, er du meget velkommen til at kontakte daglig leder Susanne Elmelund og få en snak. Sammen kan I aftale et studiebesøg hvor du møder os og evt. kører en dag med en af dine måske kommende kollegaer, så du får en fornemmelse af hvad det vil sige at være hjemmesygeplejerske.

 

Se også vores rekrutterings-video:

LINK til video: https://www.youtube.com/watch?v=lfbcBI5pF7Y

 

 

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og DSR.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.

Stillingen er i dag- og aftenvagt og som udgangspunkt kombineret med enkelte nattevagter. Har du andre ønsker skal det dog ikke holde dig tilbage med at søge stillingen. Vi tilbyder 37 timer, men andet kan aftales.

Du skal have weekendvagt ca. hver 3.weekend.

 

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos:

 

Daglig leder Susanne Elmelund, suel@sonderborg.dk tlf. 27525393

Sygeplejerske/TR; Sofie Kristensen, soki@sonderborg.dk tlf. 61149708

 

Der afholdes ansættelsessamtale onsdag den 20. december formiddag.

 

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d1e26b71)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sønderborg Kommune - Hjemme- og Sygeplejen Nordals, Nørreled, 6430 Nordborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5956985

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet