Sundhedshus Augustenborg åbner for udlejning af nye kliniklokaler til sundhedsprofessionelle

Foto: Sønderborg Kommune.
dato

Sundhedshus Augustenborg i Sønderborg Kommune udlejer nu moderne, nyrenoverede lejemål og inviterer autoriserede sundhedsprofessionelle til at etablere praksis i huset fra begyndelsen af 2027.

Renoveringen og moderniseringen af Sundhedshus Augustenborg forløber som planlagt, og de første sundhedsaktører får mulighed for at flytte ind i begyndelsen af 2027. Sønderborg Kommune åbner nu for udlejning af nyrenoverede lokaler til sundhedsprofessionelle, der ønsker at blive en del af et moderne sundhedsfagligt miljø.

De ledige lokaler varierer mellem 15 og 26 kvadratmeter, og er velegnede til indretning som konsultationsrum, klinikdrift, manuel behandling eller samtaleforløb. Derudover kan man leje en træningssal til patientbehandling. Lokalerne kan indrettes fleksibelt efter de enkelte faglige behov.

Lejerne får adgang til en række moderne faciliteter, herunder fælles personalefaciliteter med frokostkøkken, omklædnings- og badefaciliteter. Foran bygningen vil der være offentlige parkeringspladser, og bag sundhedshuset etableres parkeringspladser til personale.

Sundhedshus Augustenborg er indrettet med vægt på tilgængelighed og gode rammer for både borgere og sundhedsaktører, med et tydeligt fokus på at skabe et stærkt sundhedsfagligt miljø. Målet er at give forskellige faggrupper mulighed for at samarbejde og tilbyde sammenhængende løsninger til borgerne.

Lejemålene kan indgås af sundhedsfaglige aktører med autorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Det gælder både aktører med og uden overenskomst med regionen.

Interesserede sundhedsprofessionelle opfordres til at kontakte Sønderborg Kommune for yderligere oplysninger om lokalerne, lejevilkår og for at aftale en fremvisning.

https://us4.campaign-archive.com/?u=5f3762aadd5d312003cf9cc61&id=48dda59b4b

Kilde: Sønderborg Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.
Mest læste artikler