Sønderborg Kommune presser på for mere støtte og ligestilling til genvejsfærger

Foto: Sønderborg Kommune.
dato

Sønderborg Kommune vil arbejde for bedre vilkår og mere statslig støtte til genvejsfærger som Hardeshøj-Ballebro Færgefart og ønsker ligestilling med ø-færger.

Sønderborg Kommune har meddelt bestyrelsen i Mors-Thy Færgefart, at kommunen ønsker at indgå aktivt i arbejdet for at sikre bedre vilkår for genvejsfærgerne. Kommunen peger på, at genvejsfærger spiller en vigtig rolle for både sammenhængskraften og udviklingen i landdistrikterne.

Sønderborg Kommune driver Hardeshøj-Ballebro Færgefart og har derfor et solidt kendskab til, hvor stor betydning færgeforbindelserne har for både borgere og erhvervsliv.

Kommunen ser et stort potentiale i, at genvejsfærger i højere grad ligestilles med ø-færger, når det kommer til statslig støtte. Der lægges vægt på, at genvejsfærger ikke kun er en transportløsning, men en væsentlig del af lokal infrastruktur, der binder lokalsamfund sammen og giver adgang til arbejde, uddannelse og fællesskaber.

Kirsten Bachmann, formand for Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget, understreger ønsket om et tættere samarbejde med andre færgeselskaber og kommuner. Målet er at skabe bedre og mere stabile rammer samt at arbejde for økonomisk støtte til genvejsfærgerne, som også bidrager til at reducere både transportafstande og CO₂-udledning.

Sønderborg Kommune vil fortsætte dialogen for at stå stærkere sammen i forhold til fremtidens færgeløsninger.

https://us4.campaign-archive.com/?u=5f3762aadd5d312003cf9cc61&id=94dff97d4a

Kilde: Sønderborg Kommune