Smuk isskulptur-festival i Nordborg

Profilbillede
dato

Den første lørdag i julemåneden får Nordborg besøg af professionelle is-skulptører, der er klar til at skabe en række isskulpturer til Nordborg Isskulptur Festival. 

Festivalen, der er arrangeret af Nordborg Handel, kan opleves på Den Røde Plads. 

Professionelle kunstnere vil sammen med Ice-team fra Christiansfeld kreere skulpturer af is. 

Børn kan også prøve at være is-skulptør for en dag i festivalens område “Ice for kids”, hvor Søren Cip fra Ice-team står klar til at hjælpe. 

Du kan også nyde en god kælketur på den største oppustelige kælkebakke i Danmark. En nyhed på festivalen er desuden en curlingbane, hvor du kan prøve kræfter med, hvor nøjagtig du kan være på glatis med en sten. 

Studerende fra SDU er også klar til at vise deres flotte is-science show. Når sulten og tørsten skal slukkes, er der i år kommet flere stande med street food til, i form af ti forskellige stande. 

Du kan følge med i forberedelserne til festivalen på Norborg Handels Facebook-side. 

Det er gratis at være med i festivalen, som finder sted på Den Røde Plads lørdag den 4. december 2021 fra kl. 11.00-18.00. 

Kilde: Redaktionen