Skal du en tur over grænsen? Coronaregler strammes i Tyskland

Foto: Canva. Fra onsdag den 1. december 2021 vil coronareglerne blive strammet Tyskland.
Profilbillede
dato

Planlægger du en tur over den tyske grænse, bør du tjekke op på landets coronaregler. 

Hvis man bor i Nordborg, er det nemt og praktisk lige at smutte en tur over grænsen, når der skal købes ind til julen.

Men fra onsdag den 1. december 2021 vil coronareglerne blive strammet godt og grundigt i Tyskland. 

Tyskland oplever store problemer med smitte, og hospitalsvæsenet er stærkt presset. 

Derfor er der mange steder i det tyske, hvor man kun må være, hvis man færdigvaccineret, eller hvis man er rask efter en infektion. 

Hvis du skal med bus eller tog, kræver det f.eks. en negativ test taget samme dag, hvis du altså ikke er vaccineret eller kureret. 

Hvis du som dansk besøgende glemmer coronapas eller test, kvitteres der med en bøde på minimum 150 euro. 

Man kan som dansk turist forvente, at det tyske delstatspoliti vil sørge for at reglerne bliver overholdt. Det er især på busterminaler og de tyske julemarkeder, at delstatspolitiet vil være synligt. 

Kilde: Ugeavisen Sønderborg