Salg- og Marketingchef søges til Sønderjyllands største oplevelsespark

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Universe Science Park søger en dynamisk og visionær Salgs- og Marketingchef, som vil være med til at bringe vores kommercielle strategier til nye højder. Er det dig? 

Universe Science Park er en fond med et almennyttigt formål om at begejstre børn og unge for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri, så flere børn og unge får lyst til at beskæftige sig med disse områder uddannelsesmæssigt og professionelt. Som Salgs- og Marketingchef får du ansvaret for at styrke Universes position som en attraktiv attraktion med potentiale for at øge sin markedsandel. 

Startskuddet til en spændende vækstrejse med store muligheder og ambitioner er affyret. En rejse med store ambitioner om markant at øge antallet af besøgende, hvor vi forventer at gæstetallet allerede i år stiger med 10.000 og yderligere 50.000 gæster i 2025. Ikke mindst med åbningen af Nordborg Ferieresort, i starten af 2025, vil grundlaget for denne spændende vækstrejse med store nye kommercielle muligheder være til stede.

Her vil Salgs- og Marketingchefen være en af nøglepersonerne i at lede transformationen fra, hvor Universe er i dag - til at imødekomme en betydelig stigning i besøgstallet og samtidig opretholde den høje standard for den gode gæsteoplevelse. 

Som Salgs- og Marketingchef vil du få ansvaret for at lede og udvikle Universes salgs- og marketingsafdeling, samt sikre lønsom vækst gennem strategisk og operationel ledelse. Salg- og marketingsafdeling består foruden dig af 2 marketingskoordinatorer, 1 event- og arrangementskoordinator og 1 grafiker og webkoordinator. Du får reference direkte til den administrerende direktør, og du vil blive en central del af ledelsesteamet. 

Din profil
  • Du er en ledertype med naturlig autoritet og med en positiv attitude
  • Du har en stærk kommerciel baggrund med fokus på lønsom vækst
  • Du er visionær og ambitiøs på egne og organisationens vegne
  • Du har en evne til at udfordre det eksisterende og identificere nye muligheder
  • Du har en energisk og initiativrig tilgang, samtidig med at du udviser en stærk moral og integritet
  • Du har erfaring både som strateg og operationel leder (40/60)
Dine kompetencer
  • Du har stærke kommunikative evner
  • Du har kommercielle kompetencer med fokus på ROI (Return on Investment)
  • Du har erfaring med E-commerce & Dynamisk prissætning/space yield
  • Du har ekspertise inden for digital markedsføring ("full funnel" kompetence)
  • Du har erfaring med brand building, produktudvikling og eventhåndtering
  • Du kan forhandle samarbejds- og sponsoraftaler
Din baggrund
  • Du har erfaring med at drive en kommerciel afdeling med stor agilitet
  • Erfaring inden for B2C og/eller turisme
  • Et etableret netværk inden for oplevelsesindustrien vil være en fordel
  • Kendskab til interessante virksomheder/organisationer, hvor man kan skabe samarbejder
  • Erfaring med at drive en vækst- og lønsomhedsagenda
  • Erfaring med organisatorisk og kompetenceudvikling
  • Uddannelse indenfor afsætningsøkonomi (HA/cand. merc, eller lign)
Vi tilbyder dig
  • Et afvekslende og udfordrende job i en unik oplevelsespark, som har stærke ambitioner om at gøre en forskel
  • En livlig og humørfyldt arbejdsplads, hvor hver dag byder på faglige og personlige udfordringer og masser af oplevelser
  • Et job hvor du får muligheden for at præge udviklingen og sætte dine faglige og personlige kompetencer i spil
Medarbejderfordele
  • Bonusordning
  • Pensionsordning
  • Personlig forsikring (PFA)
  • Fri telefon og fri bredbånd
  • Eget sæsonkort til dig og din familie
  • Medarbejderrabatter i parken
  • Gratis adgang til attraktioner i Danmark 
Hvem er vi

Universe Science Park er en naturvidenskabelig oplevelsespark i Nordborg på Als, hvor børn og voksne leger sig til mere interesse for videnskab og teknologi. Fonden Universe Science Park er en non-profit selvejende fond, med det formål at begejstre børn og unge for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri. Oplevelsesparken er fyldt med oplevelser der fascinerer, involverer og underholder indenfor temaerne: Science, Technology, Engineering og Math (STEM). Oplevelsesparken har årligt over 144.000 gæster, hvor af de ca. 10 procent er skolebesøg.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning og CV senest den 8. marts 2024. Tiltrædelse snarest muligt. 

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte interim Salgs- og Marketingschef Steen Koch, tlf. 2966 6950, mail: sko@bjerring-partners.dk. 

Ansættelsessamtaler gennemføres løbende. Første samtalerunde forventes afsluttet uge 12. Kandidater, som går videre til anden samtale, kan forvente anden samtale afholdt i uge 13.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Universe Science Park, Mads Patent Vej 1, 6430 Nordborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5995153

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet