BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du sikre dig en hel unik sommer, med super søde kollegaer, fedt fællesskab og glade gæster, så har du lige nu mulighed for at søge sæsonjob i Universe. Vi garanterer højt humør, skønne solskinsdage og nye venner.
Du skal kunne arbejde minimum 4 uger i sommerferien med variabel arbejdstid og timer. Det er et ekstra plus, hvis du også kan arbejde efter sommerferien, men ikke et krav.
Arbejdsområder
Du kan komme til at arbejde i tre seje områder:
- Foodområdet, hvor madglæden er stor
- Oplevelsesområdet, hvor gæsteglæden er høj
- Billet- og butiksområdet, hvor serviceniveauet er over det sædvanlige
Vi søger dig der både er over og under 18 år!
Er du nysgerrig? Så kan du læse mere om de forskellige arbejdsområder lige HER
Forventninger til dig
Vi har selvfølgelig nogle forventninger, som du er nødt til at kunne krydse af, inden du søger:
- Du skal være imødekommende, smilende og åben over for vores gæster og dine kolleger
(Hvem er ikke det?) - Du skal give alle gæster en verdensklasse gæsteoplevelse
(Selvfølgelig kan du det) - Du skal kunne håndtere travlhed og samtidig vægte sikkerhed højt
(Vi arbejder sammen, som et team) - Du skal være mødestabil og ansvarsbevidst
(Mød til tiden, så er vi glade) - Du skal kunne forstå og gøre dig forståelig på dansk. Engelsk og tysk vil være et plus
(Hallo, Hi, Tschüss, Goodbye) - Du skal enten være fyldt 18 år eller være fyldt 16 år og samtidig have afsluttet 9. klasse inden din første vagt. Vi har overenskomst, der dækker unge under 18 år.
(Søg, søg, søg) - Du skal være indstillet på at arbejde i vores højsæson, som er fra mandag den 26. juni til den 10. august 2023, og hvis muligt gerne til sæsonslut den 22. oktober 2023, men ikke et krav
(Det bliver den fedeste sommer)
Ansættelsesforløbet i Universe
Lige nu er du kun et klik væk fra at søge:
- Udfyld et ansøgningsskema – det tager kun 5 minutter.
- Deltag i én jobworkshop – mød allerede her dine måske kommende kollegaer.
- Onsdag d. 7. juni 2023 kl. 12.30 – 15.00 ELLER
- Onsdag d. 7. juni 2023 kl. 16.00 – 18.30
- Går du videre fra jobworkshoppen, skal du deltage på en uddannelsesdag – fællesskabet starter her.
- Lørdag d. 17. juni 2023 hele dagen
- Går du videre herfra, bliver du ansat som sæsonmedarbejder i Universe og skal kunne deltage i funktionsoplæring fra uge 25 – her får du meget mere viden om dit kommende arbejdsområde.
- Du skal være til rådighed for vagter i Universe fra 26. juni til 10. august 2023 og gerne til sæsonslut – vi glæder os!
Vi tilbyder dig
- En livlig og humørfyldt arbejdsplads, hvor der er et fantastisk sammenhold kollegaerne imellem
- En god løn (>18 år minimum 146 kr./time; <18 år minimum 90 kr./time. Dertil tillægges fritvalgskonto på 11% på samtlige af dine timer)
- Fri kaffe, te og kakao i frokostlokalet samt lækker frugtordning
- Dit eget sæsonkort til Universe
- Gratis adgang til forlystelsesparker i Danmark via dit personalekort
- Og en hel masse andre fede personalefordele
Hvem er vi
Universe Science Park er en naturvidenskabelig oplevelsespark i Nordborg på Als, hvor børn og voksne leger sig til mere interesse for videnskab og teknologi. Fonden Universe Science Park er en non-profit selvejende fond, med det formål at begejstre børn og unge for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri. Oplevelsesparken er fyldt med oplevelser der fascinerer, involverer og underholder indenfor temaerne: Science, Technology, Engineering og Math (STEM). Oplevelsesparken har årligt over 140.000 gæster, hvoraf de ca. 10 procent er skolebesøg. Se mere på www.universe.dk
Ansøgningsfristen er onsdag den 31. maj 2023!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Universe Science Park, Mads Patent Vej 1, 6430 Nordborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://universe.career.emply.com/ad/saesonjob-i-universe-16-99-ar/iml9l3/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833070