SAABU Østerlund søger værkstedsassistent/socialfaglig medarbejder 36 timer pr 1. januar 2024

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hvem er du?
Du har en relevant erhvers- eller socialfaglig uddannelse. Du kan have masser af erfaring eller være helt ny på området. Det vigtigste er, at du har noget fagligt og personligt at byde på, og at du vil bidrage med alt det, du indeholder. Og så skal du have "grønne fingre".

Hvad er meningen?
For dig er den, at få mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt sammen med dygtige kolleger. Du gør en forskel, der har betydning for borgerne livsudfoldelse og selvopfattelse, og du er med til at skabe et ressourceorienteret og udviklende arbejdsfællesskab som rummer alle borgere.

For borgerne er den at møde et fleksibelt medmenneske, der tager udgangspunkt i netop deres opfattelse af det gode arbejdsliv, og som forstår og kan agere fagligt i forhold til netop deres personlige udfordringer.

For SAABU er den at få glæde af din særlige faglighed, dine gode ideer, og dit personlige input. Vi har brug for dig til at medskabe en arbejdsplads præget af arbejdsglæde, ejerskab, ansvarlighed og stolthed.

Hvem er vi?
SAABU er Sønderborg Kommunes tilbud om beskyttet beskæftigelse på handicapområdet. Vores opgave er at skabe arbejdsfællesskaber, hvor borgerne kan opbygge eller udvikle en arbejdsidentitet, samt personlige, sociale og faglige kompetencer.

SAABU har både interne og eksterne tilbud. Du finder os derfor både på de traditionelle beskyttede værksteder SAABU Østerlund i Nordborg, SAABU Natur i Sjellerup og SAABU Møllestedgård i Sønderborg. Og du finder os i BILKA, i Humlehøjhallen og på Kær Vestermark, hvor vi samarbejder med Center for Verdensmål.

Vi har også borgere, der arbejder selvstændigt på flere virksomheder.

SAABU etablerer endvidere løntilskudsjob for førtidspensionister (skånejob) på virksomheder og institutioner i Sønderborg Kommune.  

SAABU har samlet 36 ansatte og 153 pladser.

Hvad tror vi på?
Vi tror på at alle mennesker ønsker at indgå i fællesskaber af værdi, både for dem selv og andre.
Vi tror på, at alle ønsker at udvikle sig og at bidrage til det nære fællesskab og det omgivende samfund i det omfang, det er muligt for dem.
Vi tror på, at alle mennesker har ressourcer til personlig vækst.

Vores tilbud handler om beskæftigelse
Uanset hvad baggrunden er for, at man modtager tilbud i SAABU, arbejder vi udfra et beskæftigelsessigte. Ikke fordi borgerne nødvendigvis har en fremtid på arbejdsmarkedet. Men fordi beskæftigelse skaber udvikling hos den enkelte og værdi for det omgivende samfund

I SAABU er man medarbejder
Tilbuddene i SAABU er oprettet efter Serviceloven. I princippet er borgerne derfor ikke ansat. Men sådan ser vi ikke på det. I SAABU er man medarbejder, og man er hver dag med til at producere varer og tjenesteydelser af høj værdi for vores kunder

Om SAABU Østerlund
SAABU Østerlund ligger i Nordborg i et industriområde. Vi er 9 medarbejdere med forskellig faglig baggrund og vi har aktuelt 41 borgere indskrevet.

SAABU Østerlunds værkstedsgruppe tilbyder beskæftigelse inden for metal, haveservice, kantine samt kreative egenproduktioner i f.eks. beton, metal og maleri. Din primær opgave bliver haveservice, der servicerer private haver og offentlige og private grønne områder i nærområdet. Du skal dog også indgå i gruppens øvrige funktioner sammen med dine tre kolleger.

Indimellem skal du endvidere være parat til at påtage dig opgaver i forhold til borgere, der er tilknyttet Østerlunds anden gruppe – Aktivitetsgruppen. Her arbejdes med aktiverende støtte og omsorg i form af sansestimulering, sprogstimulering, motorisk stimulation, total kommunikation, pleje og omsorg samt støtte til relationsdannelse.

Endelig vil der være opgaver i forbindelse med borgertransport til og fra Østerlund.

Oplever vi udfordringer på SAABU Østerlund?
Det gør vi dagligt. Da vi er i en udviklingsproces efter en lidt turbulent periode, ryger vi nogle gange i totterne på hinanden. Det kan give nogle blå mærker, men vi er gode til at samle op.

Vores ambition er, at man som medarbejder skal opleve:

  • en legende tilgang til arbejdet, hvor det er tilladt at prøve og fejle
  • et refleksivt miljø, hvor ideer og faglige overvejelser er i højsædet
  • at have stort ansvar med den nødvendige, støttende og anerkendende opfølgning
  • at lære og udvikle sig fagligt gennem hverdagsinnovation
  • faglig respekt, nysgerrighed og videbegærlighed
  • at gøre en forskel hver dag
  • højt til loftet og højt humør

Vil du være med?
Og er du indstillet på at arbejde på hverdage indenfor tidsrummet 8.00 – 16.00?

Så send os en ansøgning. Den vil vi glæde os til at læse.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger fås ved afdelingsleder Janette Jørgensen på telefon 27 90 62 68

Ansøgningsfrist 19 november 2023

Vi forventer at afholde samtaler d 27 november 2023.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f0dc8d21)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sønderborg Kommune - SAABU, Mads Clausens Vej, 6430 Nordborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5934299

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet