Har du lyst til at snuse til roning som sportsgren? Nordborg Roklub holder åbent hus i oktober, og du kan samtidig støtte kræftbekæmpelsen, når du betaler symbolske 50 kr. for at deltage i arrangementet.
Du kan se og prøve klubbens faciliteter, både i det våde element, og i det lune træningslokale. Få en præsentation af de forskellige typer både, som klubben har: Inrigger, gig, sculler, kajakker og SUP.
I træningslokalet kan du også prøve kræfter med flere træningsmaskiner, herunder E-roning, der foregår ved roning på ergometre til programmer lavet af nogle af Danmarks mest dygtige roere.
Husk at medbringe træningssko og tøj til arrangementet.
Entré koster 50 kr. og beløbet går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse via indsamlingen på 6430 støtter Knæk Cancer 2021, som er arrangør af begivenheden.
- Tid: Tirsdag d. 19. oktober 2021 kl. 15-20.
- Sted: Hesnæsvej 2, 6430 Nordborg.