Oprensning af forurenet jord på Himmark Strand nærmer sig med otte ugers offentlig høring

Foto: Sønderborg Kommune.
dato

Oprydningen af generationsforureningen på Himmark Strand rykker tættere på, da miljøkonsekvensrapport og tilladelse nu sendes i otte ugers offentlig høring.

Natur-, Klima- og Miljøudvalget i Sønderborg Kommune har godkendt, at miljøkonsekvensrapporten samt et udkast til tilladelse for oprensningen af forureningen på Himmark Strand på Nordals sendes ud i offentlig høring i otte uger. Dette markerer et væsentligt fremskridt i arbejdet med at håndtere en af Danmarks generationsforureninger.

Projektet indebærer blandt andet afgravning af 125.000 tons forurenet jord fra både strand- og havbund. Region Syddanmark forventer at påbegynde selve oprensningen i 2027.

Under høringsperioden vil Region Syddanmark afholde et borgermøde den 10. juni, hvor borgere får mulighed for at blive orienteret om projektet og stille spørgsmål til processen.

Alle høringssvar og bemærkninger, der indkommer i perioden, vil efterfølgende blive behandlet. Den endelige tilladelse til projektet skal herefter godkendes politisk.

Oprensningen er resultatet af et omfattende planlægningsarbejde, hvor samarbejdet med Danfoss har spillet en vigtig rolle i at bringe projektet så tæt på gennemførelse. Kommunen ser nu frem til en konstruktiv dialog samt en aktiv inddragelse af borgerne i høringsprocessen.

https://us4.campaign-archive.com/?u=5f3762aadd5d312003cf9cc61&id=bc1052a794

Kilde: Sønderborg Kommune