BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Jobbeskrivelse
Er du på udkig efter et alsidigt job, hvor du kan anvende dine tekniske færdigheder og være med til at sikre optimal og kontinuerlig drift af vores forsyningsanlæg? Så læs videre her!
Hos Danfoss Global Services har du muligheden for at blive Driftsmester i Danfoss' forsyningsafdeling – i daglig tale kendt som Kommandocentralen.
I kommandocentralen varetager vi driften af alle hovedanlæg i Industriparken Nordborg. Vi har ansvaret for energi- og vandforsyning, drift og vedligeholdelse af miljøanlæg, kedelanlæg, vagtcentral samt bygningstekniske installationer. Kort sagt er vi med til at sikre rammerne for en velfungerende produktion og administration i Nordborg, som i dag er CO2-neutral.
Kom og bliv en del af et team bestående af 8 erfarne kollegaer, der nyder et godt samarbejde og hinandens gode humør. Hverdagen er afvekslende, hvor to dage ikke er ens, da arbejdet indebærer selvstændige opgaver, teamwork, deltagelse i projekter, ad hoc- og rutinemæssige opgaver. Du vil deltage i prioriteringen af de mange opgaver, der skal løses sideløbende, både i Kommandocentralen og i Industriparken.
Der er god mulighed for både personlig og faglig udvikling i en spændende og dynamisk hverdag, hvor du vil blive præsenteret for en bred vifte af opgaver inden for forskellige fagområder. Som en del af et stærkt læringsmiljø, fokuserer vi på teamets succes og den enkeltes udvikling.
Jobansvar
Som driftsmester har du fokus på at sikre sikker og optimal drift og vedligehold på alle vores forsyningsanlæg og bygningsteknsike installationer. Med nysgerrighed og passion for at løse tekniske udfordringer sikrer vi, at vi opnår en drift, der fungerer gnidningsfrit og dermed skaber tid til vores fokus på den grønne omstilling. I samarbejde med resten af teamet, er du med til levere høj service og faglig overvågning alle årets 365 dage.
Du kan se frem til opgaver vedrørende:
- Indeklima; ventilation, opvarmning på nedkøling
- Drift af varmeanlæg; direkte varmegenvinding, varmepumper, gas- og elkedel
- Drift af trykluftssystemer; 7, 40 og 70 bar
- Energioptimering; indstilling, overvågning af energiforbrug
- Fejlfinding og forslag til forbedringer
- Deltagelse i forskellige projekter
Baggrund og evner
Din vej ind til denne stilling kan variere. Du kan være Maskinmester, muligvis nyuddannet, eller have en teknisk baggrund som elektriker eller en anden relevant uddannelse inden for forsyningsteknik, kombineret med flere års erhvervserfaring. Ideelt set besidder du praktisk erfaring inden for områder som elinstallationer, ventilation, mekanik og/eller fjernvarmeanlæg. Desuden har du et solidt kendskab til CTS- og SRO-anlæg, og det vil være en fordel, hvis du har en udvidet kedelpassercertificering af type 1.
Det er en forudsætning, at du har kørekort og kan tale og skrive både dansk og engelsk. Derudover skal du være indstillet på at arbejde med rådighedsvagt.
Som person trives du i en hverdag med mange forskellige opgaver, og er vant til at tage ansvar og træffe beslutninger - også når det brænder på. Du arbejder struktureret, har overblik, og er omhyggelig med dine opgaver. Med din servicemindede tilgang, din vilje til samarbejde og dit engagerede væsen skaber du en positiv atmosfære omkring dig.
Er du interesseret bedes du søge stillingen snarest muligt. Vi har ikke en ansøgningsfrist, men afholder løbende samtaler med interessante kandidater til stillingen. Opslaget vil blive taget ned, når stillingen er besat.
Medarbejderfordele
Vi er glade for at kunne tilbyde dig følgende fordele som en del af din ansættelse:
- Bonusordning
- Betalt ferie
- Fleksible arbejdstider
- Mulighed for hjemmearbejde
- Pensionsordning
- Helbreds- og sundhedsforsikring
- Kommunikationspakke
- Mulighed for at deltage i medarbejderressourcegrupper
- Et topmoderne virtuelt arbejdsmiljø
- Program til anbefaling af medarbejdere
Denne liste lover eller garanterer ikke nogen specifikke fordele eller politikker. Fordelene kan afhænge af lande- eller kontraktspecifikke omstændigheder og kan ændres uden varsel.
Danfoss – Engineering Tomorrow
Danfoss udvikler teknologier, der gør det muligt for verden, at bruge ressourcer på smartere måder - drevet af fremtidens bæredygtige transformation. Der er aldrig startet en transformation uden en gruppe passionerede, dedikerede og målrettede mennesker. Vi mener, at innovation og gode resultater er drevet af den rigtige blanding af mennesker med forskellig baggrund, personligheder, færdigheder og perspektiver, der afspejler den verden, hvor vi driver forretning. For at sikre, at sammensætningen af mennesker fungerer, stræber vi efter, at skabe et inkluderende miljø, hvor mennesker med alle baggrunde behandles lige, respekteres og værdsættes for dem, de er. Det er en stærk prioritering inden for Danfoss, at forbedre vores medarbejders sundhed, arbejdsmiljø og sikkerhed.
Efter vores grundlæggers tankesæt “handling taler højere end ord”, satte vi os ambitiøse mål, for at beskytte miljøet, ved at gå i gang med en plan om at blive CO2-neutral senest i 2030.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
DANFOSS A/S, Nordborgvej, 6430 Nordborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5977808