I denne uge skal Nordals Feriesresort behandles på et udvalgsmøde i kommunens Teknik-, By- og Boligudvalg.
Ferieresortet, der beskrives i en ny lokalplan for Nordals skal trække turister til området og skabe flere arbejdspladser og handelsmuligheder for erhvervslivet.
Det er planen, at resortet skal ligge i nærheden af Universe. Ferieresortet skal bestå af op til 500 boliger, sommerhuse og et vandland, beliggende ude i den frie natur.
Projektet er tidligere blevet sendt i idéhøring, og har fået 40 bemærkninger, bl.a. om trafikforholdene.
Den nye lokalplan skal godkendes i udvalget, og derefter sendes den til offentlig høring i otte uger, hvor projektets miljømæssige konsekvenser og mulige gener for borgere, natur og landskab drøftes.