I torsdags blev der skrevet historie i Nord-Als Svømmeklub, da klubben for første gang udnævnte æresmedlemmer ved deres generalforsamling.
Tre dedikerede ildsjæle, Laila Samuelsen, Anne-Grethe Lauridsen og Sofie Nørulf, blev hædret for deres mangeårige frivillige indsats og engagement i klubben.
Laila har i flere årtier bidraget som instruktør og bestyrelsesmedlem, mens Anne-Grethe har været en vigtig drivkraft bag handicapsvømningen. Sofie, som også har været instruktør siden 2011, trådte for nylig ud af bestyrelsen efter en 10-årig periode som næstformand.
Desuden tog klubben afsked med bestyrelsesmedlem Anders Clemmesen og takkede ham for hans indsats de seneste to år.