Nord-Als Musikfestival 2022: De første navne er klar

Profilbillede
dato

Så er Nord-Als Musikfestival klar med de første navne, der skal spille på næste års festival. 

Den folkekære Rasmus Seebach gæster festivalen, og han vil naturligvis spille sine mange hits. Seebach skaber god stemning med sin glade energi, og Nord-Als Musikfestival glæder sig til at byde musikeren velkommen. 

Du kan også opleve rapperen Artigeardit, en unik artist, der ikke kan sammenlignes med andre inden for dansk hip hop. Artigeardit har vundet en DMA for Årets Danske Album, og gæster festivalen med sit helt eget musikalske og visuelle univers. 

Sømændene spiller også op til fest, så enhver landkrabbe må overgive sig. De har før gæstet festivalen, og er klar til at tage publikum med ud på en festlig sejlads. De ni sømænd leverer masser af charme og flot sceneshow. 

På festivalen kan du også glæde dig til Bryan Adams Tribute, og Dissing & Las som fortolker og synger den legendariske Bob Dylan.

Nord-Als Musikfestival finder sted den 10. - 11. juni 2022.

Kilde: Redaktionen