Led Business Controller til Universe Science Park: Tag del i en spændende økonomisk vækstrejse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Universe Science Park på Nordals søger en erfaren og engageret Lead Business Controller til at styrke vores økonomiteam.

Universe Science Park er en fond med et almennyttigt formål om at begejstre børn og unge for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri, så flere børn og unge får lyst til at beskæftige sig med disse områder uddannelsesmæssigt og professionelt. Som Lead Business Controller får du, sammen med dit team, ansvaret for at præsentere økonomiske resultater og politikker for ledelsen med henblik på et passende datadrevent beslutningsgrundlag. Den ideelle kandidat vil have en baggrund inden for økonomi og mindst tre års erfaring som controller samt ledelsesmæssig erfaring. 

Ambitionerne er store og startskuddet til en spændende vækstrejse med store muligheder er affyret. En rejse med ambitionen om markant at øge antallet af besøgende, hvor vi forventer at gæstetallet allerede i år stiger med 10.000 og yderligere 50.000 gæster i 2025. Ikke mindst med åbningen af Nordborg Ferieresort, i starten af 2025. Vi har derfor brug for dig på denne spændende rejse i en nyoprettet stilling som Business Controller.

Økonomiafdelingen består foruden dig af 2 medarbejdere, der får direkte rapport til dig. Du får direkte reference til den administrerende direktør, og bliver en central del af ledelsesteamet. 

Ansvarsområder
  • Gennemførelse af omkostningsanalyse og opfølgning på alle omkostningskategorier på månedlig og ad hoc basis, med forslag til foranstaltninger til at minimere afvigelser.
  • Samarbejde med forskellige afdelinger for at forbedre resultater, forstå huller og hjælpe med at lukke dem.
  • Udarbejdelse af månedsvis forecast, herunder afvigelsesanalyse til budget og tidligere forecast.
  • Rettidig og præcis udarbejdelse af økonomistyringsrapportering for parken (herunder KPI rapportering, analyse, trends).
  • Identificere og kommunikere risici og muligheder til ledelsesteamet som følge af analyser, forslag til rettelser og forbedringer.
  • Ansvarlig for koordinering og udarbejdelse af det årlige budget, samt sikre at den samlede park lever op til de mål der er opstillet i ledelsen
  • Assistere projektledere med udarbejdelse af nye modeller og opfølgning mv.
  • Deltage i øvrige projekter relateret til det økonomiske område, såsom rapportering, systemimplementeringer, nye ERP-projekter mv.
  • Assistere alle niveauer i organisationen med økonomiske spørgsmål i det daglige.
  • Ansvarlig for koordinering og klargøring af materiale til årlig revision.
  • Ansvarlig for vores Business Intelligence (BI) set-up med nøgletal og KPI’er på tværs af funktioner
  • Sikre løbende monitorering og tilpasning af BI set-up’et, herunder udarbejdelse af kvartalsvise Business Review rapporteringer
  • Bistå chef- og lederkredsen med nøgletal, analyser og sparring
Kvalifikationer 
  • Cand.merc. eller bachelor med +3 års erfaring inden for økonomi 
  • Erfaring med Business Central eller Navision Financial samt Bizview er en fordel
  • Kendskab til power BI og TimeXtender 
  • God forståelse for økonomistyring og analyse.
  • Stærke kommunikationsevner og evnen til at samarbejde på tværs af forskellige afdelinger.
Vi tilbyder dig
  • Et afvekslende og udfordrende job i en unik oplevelsespark, som har stærke ambitioner om at gøre en forskel
  • En livlig og humørfyldt arbejdsplads, hvor hver dag byder på faglige og personlige udfordringer og masser af oplevelser
  • Et job hvor du får muligheden for at præge udviklingen og sætte dine faglige og personlige kompetencer i spil
  • Løn efter kvalifikationer 
  • Pensionsordning (10% firmabetalt, 2% egenbetaling)
  • Bonusordning 
  • Sundhedsforsikring (PFA) 
Medarbejderfordele
  • Fri telefon og fri bredbånd
  • Eget sæsonkort til dig og din familie
  • Medarbejderrabatter i parken
  • Gratis adgang til attraktioner i Danmark 
  • Og meget mere…
Hvem er vi

Universe Science Park er en naturvidenskabelig oplevelsespark i Nordborg på Als, hvor børn og voksne leger sig til mere interesse for videnskab og teknologi. Fonden Universe Science Park er en non-profit selvejende fond, med det formål at begejstre børn og unge for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri. Oplevelsesparken er fyldt med oplevelser der fascinerer, involverer og underholder indenfor temaerne: Science, Technology, Engineering og Math (STEM). Oplevelsesparken har årligt over 144.000 gæster, hvor af de ca. 10 procent er skolebesøg.

I Universe ønsker vi at fremme et diverst og inklusivt arbejdsmiljø, hvor vi har brug for mange forskellige ideer, synspunkter og styrker. Overvejer du at søge stillingen, men ikke føler du kan sætte flueben ved alle punkter i opslaget? Så vil vi alligevel opfordre dig til at søge jobbet uanset køn, baggrund, nationalitet og alder. Vi er nysgerrige på, hvordan du med din erfaring og din profil kan bidrage til stillingen og til Universe. 

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning og CV allerede i dag ved at trykke på knappen ”Ansøg”. Tiltrædelse hurtigst muligt. 

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Thomas Tøstesen, tlf. 8881 9510. 

Ansættelsessamtaler gennemføres løbende. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Universe Science Park, Mads Patent Vej 1, 6430 Nordborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6084687

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet