Kom og syng, leg og dans i Musikkens hus

Profilbillede
dato

Har du savnet at mødes med andre og fordybe dig i leg og bevægelse med dit barn? Så har du muligheden nu og de næste 24 uger.

Musikkens hus i Havnbjerg åbner nu dørene for rytmik og leg for børn i næste alle aldre. Rytmik og bevægelse er godt for alle og når man er sammen med andre om det, er der både skruet for fysisk udfoldelse og dejligt samvær. Børnene har andre på samme størrelse af spejle sig og de lege der leges, passer til netop dit barns alder.

Onsdag den 8. september starter Musikskolen fire nye rytmikhold i Musikkens hus i havnbjerg på Skolevej 4. Her vil der være sange, lege, dans og rytmer. Du har mulighed for sammen med dit barn at tage en gratis prøvetime onsdag den 8. september. Du skal bare sende en mail til musikskolen@sonderborg.dk.

Der findes følgende hold, som alle kører hver onsdag de næste 24 uger:

Babyrytmik klokken 10-10.45.

Rytmik for de 1-2 årige klokken 15.15-16.

Rytmik for de 3-4 årige klokken 16.15-17.

Rytmik for de 5 årige klokken 17.15-18.

Husk at oplyse hvilket hold du tilmelder dig, når du tager kontakt.

Kilde: Redaktionen