Af Casper Olsen
Er du vild med vand, så kom med til Aquadag på Købingsmark Strand på Nordals den 13. August 2022 fra 11:00 til 16:00.
Her vil Nord-als Svømmeklub og Dykkerklubben Poseidon-Als have masser af aktiviteter, som naturligvis foregår i vandet. Alle kan være med, uanset alder og niveau.
Konceptet afholdes for andet år og er skabt i et samarbejde mellem de 2 klubber. Sidste år var det en kæmpe succes, med mange besøgende
Masser af aktiviteter fra begge klubber
Nord-Als Svømmeklub har instruktører med, som afholder Aqua fitness i vandkanten, ligesom de sørger for, at det muligt at deltage i mærkesvømning, noget man normalt kun kan i svømmehallen.
Det også muligt at prøve kræfter med Ocean Rescue Camp, som er et koncept klubben afholder i løbet af sommeren. Dette koncept er perfekt for børn der både holder af, at lave aktiviteter og lege, i vandet og på stranden, samtidigt med at de lære om livredning.
Dykkerklubben Poseidon-Als tilbyder muligheden, for komme med ud på snorkel-safari og kigge nærmere på hvad der sker under overfladen.
Det vil være muligt at deltage i en snorkel skattejagt, hvor man kan finde udlagte ”skattekister” som kan indløses til præmier i deres teltil de lidt ældre børn og voksne, tilbyder klubbens instruktører, at man kan få lov til at prøve at dykke med flaskeudstyr på lavt vand, og få en fornemmelse af vægtløshed under overfladen.
Finder man ud af, at dykning er noget for en, har klubben et godt tilbud på et CMAS1 dykkercertifikat som afholdes over 2 weekender i september måned – tilmelder man sig inden weekenden slutter, kan spare man 400 kr.
Som noget nyt, har klubben anskaffet alt udstyr man har behov for, så man behøver derfor ikke længere at skulle ud og købe udstyr når man tilmelder sig et dykker kursus. Derudover medbringer klubberne også et legeland, som placeres ude i vandet.
Sikkerheden er i fokus
Vi har fokus på sikkerheden, når vi afholder arrangementer i havet og derfor har vi flere udannede kystlivreddere fra Nord-Als Svømmeklub med på stranden hele dagen.
Følg arrangementet på Facebook
Det ikke nødvendigt med tilmelding til arrangementet. Klubberne har oprettet en begivenhed på Facebook, hvor de løbende lægger information op omkring aktiviteter på dagen.
Arrangement er gratis, husk dog at medbringe badetøj og håndklæde.
Du finder eventet her.
Foto: Prøvdykning på lavt vand // Dykkerklubben Poseidon-Als
Foto: Ocean Rescure camp // Nord-Als Svømmeklub
Foto: Snorkelsafari på lav vand // Dykkerklubben Poseidon-Als
Denne artikel er et læserbidrag. Eventuelle holdninger og synspunkter tilhører forfatteren.