Kickstart din karriere som praktikant inden for e-commerce hos LINAK

dato

Bliv praktikant hos LINAK

Ønsker du en praktik, der giver dig både faglige udfordringer, hands‑on erfaring og et stærkt fællesskab? Som praktikant hos LINAK bliver du en del af et unikt praktikantnetværk og får mulighed for at arbejde professionelt med e-commerce i en international virksomhed.

Hvert semester byder vi 20–25 praktikanter velkommen fra forskellige studieretninger. I bliver en del af LINAK familien og kommer til at arbejde tæt sammen med dygtige kolleger. Der er mulighed for at arbejde med både større og mindre opgaver, som alle udspringer af reelle problemstillinger i værdiskabende og tværgående projekter.

Er du nysgerrig på vores forskellige praktikstillinger? Læs mere her: LINAK

Om praktikken – e-commerce

Hos LINAK arbejder vi med at skabe stærke digitale kundeoplevelser gennem vores Webshop & Customer Portal. Vi søger en engageret praktikant, der ønsker hands-on erfaring med e-commerce, digital analyse og optimering af online kunderejser.

 Som praktikant bliver du en del af vores e-commerce-team, hvor du får mulighed for at arbejde med konkrete projekter, data og digitale løsninger, der skaber værdi for vores kunder.

Vi tilbyder et spændende praktikforløb med reelle opgaver og ansvar, hvor du får indblik i en international B2B e-commerce organisation, sparring med erfarne specialister, mulighed for at drive egne projekter og værdifuld erfaring med digitale løsninger.

Opgaverne kan bl.a. omfatte:

Afhængigt af din profil og interesser kan du komme til at arbejde med:

E-commerce performance

  • Analyse af trafik, adfærd og konverteringer

  • Identifikation af forbedringsmuligheder på webshoppen

  • Opfølgning på KPI'er som trafik, leads og konverteringsrate

Kundeoplevelse og UX

  • Analyse af kunderejser

  • Indsamling og behandling af brugerfeedback

Digital marketing

  • Support på e-mailkampagner

  • Analyse af kampagneresultater

  • Keyword- og konkurrentanalyser

  • Bidrag til content- og kampagneplanlægning
     

Om dig

For at skabe det bedst mulige match vil vi gerne vide, hvad inden for e-commerce der motiverer dig mest. Du behøver ikke kunne det hele på forhånd – det vigtigste er, at du:

  • er i gang med en relevant uddannelse indenfor fx E-handel, digital konceptudvikling eller digital marketing

  • er nysgerrig på digitale kundeoplevelser, motiveres af at arbejde databaseret, har et struktureret og selvstændigt mindset samt er fortrolig med digitale værktøjer

  • kommunikerer ubesværet på både dansk og engelsk

  • ser muligheder frem for begrænsninger

  • ønsker praktisk erfaring og en stejl læringskurve

  • har en positiv og imødekommende tilgang

  • kan se problemstillinger fra flere perspektiver

  • motiveres af faglige udfordringer

Om LINAK

LINAK er en international, dansk familieejet virksomhed med en omsætning på over 4 mia. kroner. Vi udvikler og producerer elektriske aktuatorløsninger, som bruges i alt fra landbrugsmaskiner og industriel automation til hospitalssenge og hæve-/sænkeborde. Med hovedsæde i Danmark og datterselskaber verden over er LINAK en global virksomhed med stærke rødder i dansk kvalitet og ingeniørarbejde. Vi beskæftiger 2.500 medarbejdere – heraf 1.200 i Guderup nær Sønderborg – og har produktion i Danmark, USA, Slovakiet, Kina og Thailand.

Vores værdier danner grundlaget for den måde, vi arbejder på. Vi sætter altid kunden og brugeren først, har høje kvalitetsstandarder og arbejder målrettet med innovation og løbende forbedringer. Samtidig bygger vores kultur på tillid, ansvar og samarbejde, hvor medarbejdere får plads til at udvikle sig og bidrage med deres faglighed i et respektfuldt og åbent arbejdsmiljø.

Som praktikant hos LINAK får du bl.a.

  • et praktikophold med enten løn eller erkendtlighed (afhængigt af studie)

  • et betalt kollegieværelse hvor du kommer til at bo i Sønderborg sammen med vores andre praktikanter (hvis ikke du i forvejen er bosat i nærheden)

  • en fast mentor og løbende feedback

  • mulighed for selvstændigt ansvar – med støtte undervejs

  • et stærkt socialt praktikantmiljø

  • mulighed for at deltage i spændende arrangementer i vores personaleforening

  • indblik i hverdagen i en international virksomhed

  • mulighed for samarbejde i forbindelse med afgangsprojekt

 Ønsker du at vide mere? Klik videre her: LINAK

Praktisk information

Start: Februar 2027
Ansøgningsfrist: Ingen – vi behandler ansøgninger løbende

Ved ansøgning beder vi dig:

  • beskrive, hvorfor du søger praktik hos LINAK, og fortæl os gerne, hvilke opgaver eller områder du helst vil arbejde med

  • oplyse den ønskede praktikperiode

  • vedlægge en foreløbig karakterudskrift

 Det er vigtigt for os at sikre det rette match – både fagligt og personligt – og derfor inddrager vi ofte flere afdelinger i processen, når vi vurderer kandidater. Det kan betyde, at der kan gå noget tid, før du hører fra os. Vi vender tilbage, så snart vi har mulighed for det.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
HR medarbejder Christina Struck Rasmussen på telefon +45 73 15 14 53

LINAK A/S

Group Headquarters
Smedevænget 8, Guderup
6430 Nordborg

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

LINAK A/S, Smedevænget, 6430 Nordborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-10-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/661079db-faad-41ab-b416-de9ef1735741

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler