BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
LINAK søger studerende til ingeniør eller datamatikerpraktik! Vi søger dig, som har drive, lysten til at lære og som gerne vil være en del af vores IT-organisation. Du vil blive inddraget i tværgående optimeringsprojekter med fokus på processer og/eller applikationer.
”Rent fagligt fik jeg virkelig styrket de kompetencer jeg allerede havde med i bagagen fra skolen. Det var bl.a. mine skills i .NET universet, hvor jeg fik lov til at arbejde meget mere med MVC, API’er og Entity Framework, som var teknologier jeg kun kendte begrænset til. Derudover fik jeg også bedre kendskab til clouduniverset, og indsigt i hvordan man kan bruge Azure og DevOps til udrulning af ens software.” – siger tidligere praktikant, Lukas, om at være i praktik hos LINAK IT.
Projekter kan involvere
- at du i samarbejde med vores IT-arkitekter og R&D afdelinger planlægger og vurderer hvilke applikationer fra vores Application Portfolio der skal anvendes i udviklingsprocessen for LINAK produkterne.
- at du i samarbejde med vores Produktions IT arbejder med at planlægge og koordinere applikationer og integrationer for at få skabt et fundament for det videre arbejde med AI og ML i dette område.
- at du involveres i programmeringsopgaver i vores Development Team
Derudover vil dagligdagen være præget af spændende diskussioner, vidensdeling og nytænkning. Du bliver inddraget i opgaver som planlægning og facilitering af workshops, behovsafklaring, interviews, forventningsafstemning, procesdefinering, implementering af processer og guidelines og meget mere. LINAK IT er på en digitaliseringsrejse, og vi vil gerne have dig med ombord!
Vi søger dig, som
- er i gang med en relevant ingeniør eller datamatikeruddannelse og brænder for IT
- ser muligheder frem for begrænsninger
- vil have hands-on erfaring og vil være del af en afdeling i fuld udvikling
- har et positiv og imødekommende mindset
- kan se ting fra flere perspektiver
- bliver motiveret af faglige udfordringer
- taler og forstår dansk på grundlæggende niveau
Hvorfor LINAK?
- Du får løn under praktikperioden
- Du får betalt kollegieværelse, hvis du ikke bor i nærheden
- Du får ansvaret for egne projekter og mulighed for at afprøve teori i praksis
- Du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt med sparring fra den praktikansvarlige og engagerede og dygtige kollegaer
- Du får mulighed for samarbejde til dit kommende afgangsprojekt
- LINAK arrangerer sociale arrangementer med 15+ andre praktikanter i virksomheden
Når du ansøger
- skal du udtrykke dét du brænder allermest for at arbejde med under din praktik
- skal du beskrive din motivation for at vælge LINAK som praktiksted
- skal din ansøgning indeholde dit foreløbige karakterudskrift
- skal din ansøgning indikere tidsrammen og tidspunkt for praktikken
Hvis du vil vide mere om, hvordan det er at være praktikant hos LINAK, kan du klikke her.
Vi har ingen ansøgningsfrist. Ansøgninger behandles efterhånden som de modtages, og der indkaldes løbende til samtaler, så søg hurtigst muligt.
Start: august 2024
Ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte vores HR konsulent Catharina Heegaard Langer på Tel.: 73 15 16 35
LINAK A/S
Group Headquarters
Smedevænget 8, Guderup
6430 Nordborg
OBS! Vi sender altid en bekræftelsesmail på, at vi har modtaget din ansøgning. Hvis ikke du har modtaget en mail, bedes du tjekke din spamfolder.
Ud over en bekræftelsesmail sender vi også eventuelle indkaldelser, afslag m.v. pr. mail.
Hvis ikke du har modtaget nogen mail i hverken din indbakke eller spamfolder så kontakt LBA@linak.com
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
LINAK A/S, Smedevænget, 6430 Nordborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5993558