MØD ILSE DAHL

Ilse Dahl glæder sig over naturen og fællesskabet i Havnbjerg

Portrætfoto af Ilse Dahl

Hvad er det bedste ved at bo i Nordborg - med dine ord?

“Den flotte natur med skov og ikke langt til vandet. På gaden møder man folk og hilser, uanset om vi kender hinanden eller ej. Det hyggelige samvær med andre frivillige i Nordborg Lokalhistoriske Arkiv, Havnbjerg Aktive Sogn og til alle de andre events, som bliver arrangeret af vores fine butikker i vort nære samfund. Snart åbner der også en Rema i Havnbjerg, som vi længe har glædet os til.”

Hvis du skulle anbefale ét sted i Nordborg til en ven, hvad skulle det være - og hvorfor?

“For mig vil det være Havnbjerg, her er plads og luft, og så har vi omkring 100 aktive foreninger og klubber omkring os. Så der er noget til alle, hvis man vil være en del af samfundet.”

Hvad siger folk typisk er kendetegnende ved dig som person?

“Glad og imødekommende, tror jeg :)”

Hvad gør dig altid i godt humør i hverdagen?

“Min mand og når mine piger eller børnebørn sender en hilsen, små ting, som hvis der pludselig sidder et egern på vores græsplæne. En kollega som kommer med en joke. Ikke mindst mit fantastiske samvær med mine tre bedste veninder Vos, som jeg har kendt siden vi gik i skole.”

Hvem i Nordborg vil du gerne sige tak til - og for hvad?

“Tak til alle dem som altid bakker op om de arrangementer, som gør vores egn til et godt sted at være. Tak til de sponsorer som støtter Nordborg og omegn, så vi bliver et attraktivt sted at besøge igen og igen.”