Er du klar over, at du bør skifte din tandbørste hver 3. måned? Eller tidligere såfremt børstehovedet er flosset? Nej, sikkert ikke. Men hvis du gør, kan du med stor sandsynlighed skrive under på, at du ikke altid får den skiftet efter anbefalingerne. Men hvorfor egentlig ikke? For mange kan det synes unødvendigt, eller ligefrem uoverskueligt. Andre glemmer det. Guldsmilet er svaret på dine tandbørste relaterede bønner.
Som kunde ved Guldsmilet får du hver 3. måned tilsendt din pakke med tandbørste og eventuelle andre indkøb. Foto: CEO, Casper Haugaard Wind, Guldsmilet.
Casper Haugaard Wind, CEO og direktør, går selv meget op i sine tænder, og startede Guldsmilet for 2 måneder siden, efter at have oplevet et tandbørsterelateret scenarie udspille sig i familien.
En dag sad Caspers svoger og svigerinde og talte om mundhygiejne. Svogeren fortalte, at han sjældent fik ny tandbørste, fordi kæresten “glemte” at købe dem til ham. Han mente, dette var på sin plads, eftersom hun alligevel arbejder som tandlæge. Det var her Casper fik ideen til Guldsmilet – ideen til tandbørster på abonnement.
”Hvis en 29 årig kan blive skuffet over ikke at få en ny tandbørste, så ér der noget om problematikken. Jeg kan da hjælpe folk med at skifte den tandbørste,” slår Casper Haugaard Wind fast.
Han uddyber, at han udelukkende sælger på abonnement, så folk får deres nye tandbørste efter anbefalingerne hver 3. måned. Dette krydser han selvfølgelig fingre for vil blive en succes.
”Mit budskab er, at folk skal huske at skifte den tandbørste,” fortæller han.
Uanset hvilken type tandbørste, som du benytter dig af, vil dens børstehoved med tiden blive slidt, flosset og miste sin effektivitet. Plak på tænderne, Karius og Baktus samt dårlig ånde kan være nogle af de problematikker, du oplever. Men forskning viser blandt andet, at en ny tandbørste formår at fjerne mere plak og dermed holde din mund ren og sund.
Bakterierne lever videre. Når du er syg skal du derfor i princippet også skifte din tandbørste, for ikke at trække de ”syge” bakterier med videre til din raske mund.
Foto: CEO, Casper Haugaard Wind, Guldsmilet. Som kunde ved Guldsmilet får du hver 3. måned tilsendt din pakke med tandbørste og eventuelle andre indkøb.
CEO og direktør for Guldsmilet, Casper Haugaard Wind, bidrager til bedre mundhygiejne og har som primært formål at få folk til at skifte tandbørsten.
Der er enkelte andre på markedet, der ligesom Casper Haugaard Wind sætter fokus på denne problematik. Men her sælges primært plastik- eller egne producerede tandbørster. Priserne for de tandbørster, du kan købe på abonnement hos Guldsmilet, er de samme som i butikkerne – så Casper Haugaard Wind fortæller, at danskerne selvfølgelig også kan gå i dagligvarebutikken og købe en ny, men med abonnement hos Guldsmilet sikrer du dig, at din tandbørste bliver skiftet efter anbefalingerne.
Besøg Guldsmilet på virksomhedens Facebook og hjemmeside.