Gitte har altid drømt om at gøre en forskel for folk

Profilbillede
dato

Gitte er indehaver af Gittes Allergi- Zone- & Hypnoseklinik, som ligger i Nordborg.

I 2003 blev hun færdiguddannet FDZ-zoneterapeut og har siden da arbejdet som alternativ behandler. Flere uddannelser er kommet til, og hun kan nu skrive hypnoseterapeut og ALFA-kinesiolog på CV’et. Sidstnævnte er en behandlingsform, der gør det muligt at fjerne allergi. På trods af de mange år som behandler, var det først i 2009 hun tog springet og gik på fuld tid med klinikken.

Det var triste omstændigheder, der fik Gitte til at overveje en fremtid som behandler. Det var Gittes mors sygdomsforløb med lungekræft og deraf tidlige død i 1995, der fik hende til at åbne øjnene for alternativ behandling.

”Dengang besluttede jeg, at kunne jeg få et arbejde, hvor jeg kunne gøre en forskel for folk, så ville jeg gerne det”, fortæller hun om beslutningen. Man kan roligt sige, at det er drømme, der gik i opfyldelse, for om sit arbejde fortæller Gitte:

”Jeg elsker mit arbejde og bliver helt høj, når mine klienter kommer og siger, at de har fået det meget bedre - eller at de ikke mærker til problemerne længere”.

Det er netop klienterne, der er i fokus for Gitte. Klienter, som kommer til hende, har diverse udfordringer som f.eks. ubehag, ubalancer, fordøjelsesproblemer, smerter, traumer, allergier og psykiske problemer. Efterhånden som årene er gået, har Gitte efter- og videreuddannet sig efter sine klienters behov, da hun lægger stor vægt på og værdi i viden og dygtiggørelse. Med større faglighed inden for behandling, har hun bedre forudsætninger for at yde den bedste service, og hertil fortæller hun:

”Det vigtigste i mit job er at skabe positive resultater hurtigst muligt. Tilfredse kunder giver flere kunder”.


Gitte tilbyder mange forskellige typer behandling i sin klinik. En af disse er zoneterapi, som mange efterhånden kender til. En kombination af zoneterapi, massage og triggerpunktbehandling, er fantastisk til behandling af smerter, som kommer af kronisk spændte muskler - ofte på grund af en overbelastning, eller smerter fra slidgigt, som forværres, hvis der samtidig er spændte muskler.

Udover behandling af smerter tilbyder Gitte også ALFA-kinesiologi, som er en behandlingsform, der gør det muligt at fjerne allergi, og som hun har benyttet sig af siden 2014.

Hun fortæller, at den største udfordring ved ALFA-kinesiologi er, at finde ud af, hvad klienterne reagerer allergisk på, hvorfor hun udfører mange tests. De allergener, der findes gennem tests, bliver der lavet en afbalancering på.

”Afbalanceringen bevirker, at man fremadrettet ikke reagerer med allergisymptomer, når man indtager eller kommer i kontakt med det, man før reagerede på”, fortæller hun.

For Gitte er behandlingerne ikke blot et arbejde. Hun går meget op i det og bruger også en stor del af sin fritid på netop fremstilling af testmateriale.

”Pollenallergi er en udfordring i forhold til testmateriale. Siden 2018 har jeg fremstillet pollen-testmateriale til klinikken og andre ALFA-kinesiologer i Danmark”, fortæller hun om den dyrkning, hun har i sin have.

I haven står der 113 pallerammer med diverse forskellige græssorter i. Disse græssorter bruger hun til testmateriale - og det er så stort et arbejde, at hun har ansat en flexjobber til at hjælpe sig. Udover de græssorter, der dyrkes i haven, indsamles der pollen fra træer, andre græsarter og urter ude i naturen.


Det er tydeligt, at Gitte holder af sit arbejde, og nyder at bruge tid og energi på at kunne hjælpe andre. Også hverdagen som alternativ behandler passer hende godt. Om dette fortæller hun:

“Min dagligdag er udfordrende og afvekslende. Det passer mig rigtig godt, at to dage ikke er ens”. Ikke blot tilbyder hun behandlinger, men også foredrag om, hvordan man kan slippe af med allergi og fordøjelsesproblemer.

Når restriktionerne igen tillader det, kan du komme til foredrag i Gittes Allergi- Zone- & Hypnoseklinik, eller høre det hjemmefra som et online foredrag.

Tjek klinikkens Facebookside for flere informationer samt tilmelding.

Vil du vide mere, og er du interesseret i Gittes hjælp – så læs mere på www.stopallergi.dk eller www.gitteszoneklinik.dk 

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Gittes Allergiklinik // Birgitte Brodersen