Engageret pædagog søges til vuggestue i Børnebyen Havnbjerg 37 timer om ugen

dato

Vores kollega gennem mange år har valgt at søge nye udforinger, hvorfor vi søger en ny pædagog på 37 timer pr. 1. februar 2025 eller snarest derefter til vores vuggestue.

Børnebyen Havnbjerg er en kommunal integreret daginstitution, normeret til 46 børnehavebørn og 18 vuggestuebørn. Afdelingen er en del af Dagtilbudsområde Als. Vi arbejder ud fra kerneopgaven "at give børnene en god dag i et udviklende miljø"

Vi er et helt hus, med fælles mål og værdier. Vores fælles samarbejde i Børnebyen kommer bl.a. til udtryk gennem fælles projekter og arrangementer. Samt glæden ved at indgå i et fagligt højt arbejdsfællesskab, med fokus på børnene.

Vuggestuen

I vuggestuen er der tilknyttet 6 faste personaler, 4 pædagoger og 2 pædagogmedhjælpere. Vi er opdelt i to grupper, rød stue med de yngste børn og gul stue med de ældste børn. Om morgenen og eftermiddagen er alle børn samlet i en gruppe. Som personale skiftes vi til at være i gruppe med de yngste og ældste, da vi sætter en stor værdi i at være fælles om alle børn og kunne sparre med hinanden.  I dagligdagen arbejder vi i mindre grupper, hvor vi vægter en tryg relation, både mellem børn og voksen og børnene imellem. Vi arbejder med selvhjulpenhed, grænser, relations dannelse og har altid en anerkendende tilgang.

Som vores nye kollega forestiller vi os

  • At du er uddannet pædagog og bringer din faglighed i spil i mødet med både børn, forældre, kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere
  • At du har lyst til at lege, finde på og være nysgerrig sammen med børnene både inde og ude.
  • At du møder dine kollegaer med tillid, anerkendelse og godt humør.
  • At du møder vores forældregruppe åbent, ærligt og refleksivt.
  • At du er nærværende, anerkendende og omsorgsfuld i det pædagogiske arbejde også i de pressede situationer.
  • At du kan indgå i en struktur og have ejerskab over egne mål og aktiviteter.
  • At du kan være omstillingsparat i den pædagogiske hverdag.
  • At du kan bruge humor i det pædagogiske arbejde.
  • At du er åben for og selv kan bidrage med nye ideer.
  • At du arbejder med børnenes perspektiv i din planlægning af læringsmiljøer.
  • At se behov og navigere i den følelsesmæssige tilstand ved barnet samtidig med at have øje for hele børnefællesskabet
  • At du udfordrer os på den gode måde

Hvad kan vi tilbyde

Du bliver en del af en engageret personalegruppe, hvor der kan tilbydes et godt arbejdsfællesskab, hvor man hjælper hinanden, er i løbende udvikling, hvor vi både giver og modtager feedback på vores praksis og som stiller krav til hinanden. Vi er en personalegruppe med godt humør, hvor vi vægter faglighed højt. Du får kollegaer, der er meget ansvarsfulde, selvstændige og samtidig løfter i flok, samt en leder der har fokus på trivsel og faglig udvikling.

Dine kommende kollegaer beskriver arbejdspladsen på følgende måde

  • Det er en arbejdsplads med højt til loftet
  • Vi har mulighed for at tænke ud af boksen
  • Der er et stort fokus på medarbejderinddragelse og indflydelse
  • Dialog og åbenhed præger arbejdsdagen
  • Højt fagligt niveau.

Hvorfor vælge Børnebyen

Fordi vi er et aktivt Børnehus med stor pædagogisk erfaring. Vi vil stadig gerne udvikle os og blive endnu dygtigere, og du kan være med til at bidrage vores videre pædagogiske udvikling.

Har du spørgsmål til stillingen

Vi glæder os til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Tanja Vagner Christiansen på telefon 61128489

Evt. ansættelse kræver en ren børneattest og en godkendt straffeattest. Ansættelse sker efter gældende overenskomst og bestemmelse og ny løn.

Ansøgning frist d. 12. december 2024

Vi afholder samtaler 17. december 2024 og forventer at stillingen er besat med opstart 1.februar 2024


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7c9db53a)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sønderborg Kommune - Børnebyen Havnbjerg, Piledamsvej, 6430 Nordborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6156868

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet