Gammeldam Børnehus søger en pædagog til vuggestuen med varme hænder, nysgerrige øjne og lyst til leg!
Vil du være med til at give børn fra 0–6 år den bedste start på livet?
Gammeldam Børnehus søger en uddannet pædagog fra den 1. marts 2026.
Stillingen er på 37 timer ugentligt og er som udgangspunkt tilknyttet vuggestuen – men vi arbejder på tværs i hele institutionen og ser os selv som ét fælles fagligt fællesskab omkring alle børn.
Om Gammeldam Børnehus
Gammeldam Børnehus er en del af Dagtilbudsområde Als og er normeret til 36 børnehavebørn og 10 vuggestuebørn. Vi er et børnehus med en mangfoldig børnegruppe, hvor børn kommer med forskellige forudsætninger, erfaringer og behov. Vi ser mangfoldighed som en styrke og arbejder bevidst med inkluderende fællesskaber, hvor alle børn skal opleve at høre til.
Hos os sætter vi kvalitet og faglighed i højsædet med fokus på kerneopgaven: at give børnene en god dag i et udviklende miljø.
Vi kan tilbyde en arbejdsplads med engagerede medarbejdere og et hus med fokus på udvikling, trivsel og arbejdsglæde. Vi er en personalegruppe med masser af humor og en positiv tilgang til det pædagogiske arbejde.
Der er højt til loftet – vi er omstillingsparate og tør prøve nyt.
Som pædagog i Gammeldam Børnehus bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab med plads til sparring, refleksion og fælles ansvar – både i vuggestuen og på tværs af hele huset.
Vores børn ønsker en voksen, der har lyst til at:
- lege og være nærværende
- være nysgerrig på verden sammen med dem
- trøste og skabe tryghed, når noget er svært
- gå foran og vise vejen i små og store fællesskaber
- grine, undre sig og give tid og ro
- møde dem dér, hvor de er
Vi forestiller os, at du:
- er uddannet pædagog
- har interesse for arbejdet med de yngste børn og deres tidlige udvikling
- kan se styrken i en mangfoldig børnegruppe og arbejder inkluderende og anerkendende
- er initiativrig, refleksiv og tager ansvar for den pædagogiske praksis
- kommunikerer tydeligt, respektfuldt og konstruktivt med børn, forældre og kollegaer
- værdsætter et tæt, tillidsfuldt og åbent forældresamarbejde
Dine opgaver og ansvar
Som pædagog i Gammeldam Børnehus har du medansvar for det pædagogiske arbejde med børn i alderen 0–6 år. Selvom stillingen primært er forankret i vuggestuen, forventes det, at du indgår fleksibelt i samarbejdet på tværs af hele huset.
Dine opgaver omfatter blandt andet:
- at skabe trygge, nære og udviklende relationer til børn og forældre
- at understøtte inkluderende fællesskaber i en mangfoldig børnegruppe
- at planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter og læringsmiljøer
- at bidrage fagligt til stuens og husets samlede pædagogiske udvikling
- at anvende digitale systemer som Hjernen & Hjertet og Aula
- at bidrage til en positiv arbejdskultur præget af dialog, anerkendelse og samarbejde
Praktisk information
Vi glæder os til at høre fra dig og ser gerne, at du kommer forbi og besøger os.
Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Rikke Bøtzau
Tlf.: 27 90 02 37
Mail: rijn@sonderborg.dk
Ansøgningsfrist er torsdag den 18.2.26
Der forventes afholdt samtaler onsdag den 25.2.26
https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gammeldam Børnehus, Gammeldam, 6430 Nordborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c123835d-9087-45eb-8693-1a6e9c77c167