Bliv farmakonom hos Hjemme- og Sygeplejen Distrikt Nordals og vær med til at sikre kvalitet og sikkerhed i medicinhåndtering

dato

Vi søger endnu en farmakonom til Hjemme- og Sygeplejen Distrikt Nordals

Vores farmakonom har rygende travlt og mangler en kollega. Brænder du for kvalitet, udvikling og sikker medicinhåndtering? Så er denne stilling måske noget for dig.

 

Hjemme- og Sygeplejen er i rivende udvikling med komplekse borgerforløb og spændende opgaver. Gennem de senere år oplever vi, at borgerne udskrives tidligt fra sygehusene, hvilket kræver stærke sundhedsfaglige kompetencer og et skarpt fokus på medicinhåndtering.

 

Vi ønsker derfor et styrket samarbejde på tværs af fag og sektorer for at understøtte sammenhæng i borgerens forløb. Det er i et tværfagligt arbejdsfællesskab, at vi lykkes med kerneopgaven "Et værdigt liv – hvor dit potentiale er i spil".

 

Hjemme- og Sygeplejen ønsker i den sammenhæng at sætte øget fokus på medicin- og patientsikkerheden. Dine opgaver vil være

· Tæt samarbejde med nuværende farmakonom

· Din opgave vil primært være medicindispensering og understøtte korrekt medicinhåndtering i alle medicinkædens processer

· Medicindispensering kan foregå i klinik og/eller borgers hjem

· Iværksætte og understøtte dosisdispensering

· Arbejde rehabiliterende og undervise borger/pårørende til selvstændig medicinadministration herunder anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger

· Yde rådgivning til og undervise kolleger i korrekt håndtering af medicin efter gældende instrukser og retningslinjer

· Tæt samarbejde med kolleger, praktiserende læger, apoteker og hospitalsafdelinger

 

 

Vi ønsker, at du

· Er uddannet farmakonom, med minimum 1 års erfaring fra apotek eller sygehusapotek.

· Har lyst til at arbejde praksisnært og i borgers eget hjem, hvor du til tider kommer helt tæt på borgeren.

· Har interesse for, og helst erfaring med, at undervise og formidle.

· Med lethed og ofte i her-og-nu-situationer kan bringe din faglighed i spil i dialog med dine kolleger.

· Har gåpåmod og et godt drive.

Vi tilbyder Et arbejdsfællesskab med en gruppe engagerede og fagligt velfunderede kolleger, der har stort fokus på kerneopgaven, og som er organiserede i små borgerteams. Du vil

ledelsesmæssigt høre under Distriktslederen og være i team med andre fagspecialister som, kvalitets- og implementeringssygeplejerske, 2 sår sygeplejerske, Bosteds sygeplejerske og farmakonom. Du vil komme til at arbejde på tværs af ledelseslag og faggrupper. Vi sikrer, at du får en god introduktion og bliver oplært i Hjemme- og Sygeplejens arbejdsområder med udgangspunkt i dine kompetencer.

 

Er du nysgerrig på, hvorvidt arbejdet som farmakonom i Hjemme- og Sygeplejen er noget for dig, vil vi meget gerne invitere dig på et besøg, hvor du kan møde os og høre nærmere.

Om os Hjemme- og Sygeplejen distrikt Nordals leverer praktisk og personlig hjælp samt sygepleje til ca. 1.000 hjemmeboende borgere primært over 65 år. Vi er ca. 200 ansatte og holder til i Guderup, ca. 10 minutters kørsel fra Sønderborg. Vi har tre borgerklinikker tilknyttet distriktet. I Hjemme- og sygeplejen arbejder vi ud fra Sønderborg modellen, dvs. små teams, bestående af max 12 medarbejdere. Der er forskellige fagligheder repræsenteret i teamsene. Der er terapeuter, sygeplejersker, assistenter, hjælpere og ufaglærte. Fagspecialisterne arbejder på tværs af alle teams og er med til at kompetence udvikle det enkelte team og medarbejder.

https://youtu.be/lfbcBI5pF7Y Løn- og ansættelsesforhold Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer eller efter aftale, fortrinsvis i dagtimer på hverdage. Tiltrædelse den 1. marts 2025 eller efter aftale.

Ønsker du mere information Vil du vide mere eller rekvirere funktionsbeskrivelsen for farmakonom i Hjemme- og Sygeplejen, er du meget velkommen til at kontakte farmakonom Malene Urban på mail: maur@sonderborg.dk eller telefon 61137304

Ansøgningsfrist den 26. januar 2025 kl. 9.00. Ansættelsessamtaler afholdes den 29. januar 2025.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0662b9ce)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sønderborg Kommune - Hjemme- og Sygeplejen Nordals, Nørreled, 6430 Nordborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/7f28996d-73db-484b-8d1e-ada77b9f9f10

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet