Vil du være elev i virksomheden, der vandt årets læreplads inden for Administration i Syddanmark i 2023? Så bliv en del af LINAK!
Som trainee inden for administration hos LINAK får du en enestående chance for at få dig en 2-årig uddannelse, hvor der er fokus på din faglige og personlige udvikling. Du får muligheden for at afprøve og udvikle dine kompetencer med dygtige og engagerede kolleger på tværs af organisationen i ind- og udland.
På LINAK er kontoruddannelsen mere end blot en traditionel kontoruddannelse. Du får en dybdegående forståelse af, hvordan en international produktionsvirksomhed fungerer samt værdifuld viden og praktiske færdigheder, så du er godt rustet til at indlede din fremtidige karriere.
Sammen med dig vil vi sammensætte et forløb, hvor du får et selvstændigt ansvar, og hvor du i de forskellige afdelinger kommer igennem følgende arbejdsopgaver:
Customer Service
- Ansvar for ordrebehandling til datterselskaber globalt
- Koordinere ændringer af ønsker fra datterselskaber og kunder
- Validere forecast, udarbejde salgspriser og oprette nye varenumre
Indkøb og Planlægning
- Ansvar for udvalgte leverandører i ind- og udland
- Afgive indkøbsordrer
- Rykke for leverancer og forespørgsel om ændringer
- Udsende forecast til leverandører
Produktionsplanlægning - Planlægge produktionsordrer, kapacitet- og materialevurdering
Du vil også få indsigt i, hvad vi laver i HR – herunder eksempelvis kursuskoordinering, rekruttering, persondatahåndtering, messeplanlægning samt diverse employer branding aktiviteter.
Derudover får du i Shipping indblik i, hvordan LINAK håndterer sit vareflow, og i Økonomi bliver du introduceret til både vores kreditor- og debitorafdeling for at få en bredere forståelse af virksomheden.
Der er mulighed for at komme ud og besøge et af vores datterselskaber i udlandet.
Vi leder efter dig som:
- har lysten og viljen til at lære nyt
- er positiv, imødekommende og kan lide at kommunikere med andre mennesker
- er fleksibel og har gå-på-mod
- brænder for at skabe struktur og er god til at bevare overblikket
- er robust og trives i en til tider travl og hektisk hverdag
- er god til at samarbejde, men også kan arbejde selvstændigt
- taler både dansk og engelsk på et højt niveau
Som elev hos LINAK sørger vi for, at du får et struktureret introforløb og hjælp fra erfarne kollegaer, som står klar til at byde dig velkommen. Desuden får du muligheden for at blive en del af et socialt netværk med øvrige elever og lærlinge hos LINAK A/S.
Hovedforløbet tager to år. Det er en vekseluddannelse, og i de to år er der op til syv skoleuger. Læs mere om uddannelsen her: https://www.bcsyd.dk/hovedforloeb-paa-mommark/kontoruddannelser-i-mommark/administration-i-mommark
Forventet start er 1. september 2025.
Ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Manager, Customer Sales, Martin Nielsen på tel: 73 15 16 68.
Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så ser vi frem til at modtage din ansøgning som består af CV, motiveret ansøgning samt karakterer.
Ansøgninger vurderes løbende så søg hurtigst muligt. Stillingen lukkes, når den rette kandidat er fundet. (Eventuelle ansøgningsfrister er systemgenererede og er ikke fastsat af LINAK).
LINAK A/S
Group Headquarters
Smedevænget 8, Guderup
6430 Nordborg
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
LINAK A/S, Smedevænget, 6430 Nordborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6141522