Vil du være elev i en innovativ virksomhed, der er i udvikling? Så bliv en del af LINAK!
Som trainee inden for administration hos LINAK, får du en enestående chance for at få dig en 2-årig uddannelse, hvor der er fokus på din faglige og personlige udvikling.
Du får mulighed for at afprøve og udvikle dine kompetencer med dygtige og engagerede kolleger på tværs af organisationen i ind- og udland.
På LINAK er kontoruddannelsen mere end blot en traditionel kontoruddannelse. Du får en dybdegående forståelse af, hvordan en international produktionsvirksomhed fungerer, samt værdifuld viden og praktiske færdigheder, så du er godt rustet til at indlede din fremtidige karriere.
Vi vil sammensætte et forløb, hvor du får et selvstændigt ansvar, og hvor du i de forskellige afdelinger kommer igennem følgende arbejdsopgaver:
Customer Service (1. års elev) Ansvar for ordrebehandling til datterselskaber globaltKoordinere ændringer af ønsker fra datterselskaber og kunder
Daglige rutiner med fokus på kundeservice
Bred kontaktflade internt og globalt
Indkøb (2. års elev)
Ansvar for udvalgte leverandører i ind- og udland
Afgive indkøbsordrer
Rykke for leverancer og forespørgsel om ændringer
Udsende forecast til leverandører
Produktionsplanlægning (2. års elev)
Planlægge produktionsordrer der sikrer, at produktionen forløber effektivt og opfylder efterspørgslen
Tæt koordinering imellem forskellige afdelinger, herunder indkøb, lager og salg.
Derudover har vi mulighed for at give et dagligt indblik i afdelingerne; Økonomi, Shipping, HR og Produktionen, således en bredere forståelse og samspil mellem afdelingerne kan opnås.
Der er mulighed for at komme ud og besøge et af vores datterselskaber i udlandet.
Vi leder efter dig som:
har lysten og viljen til at lære nyt
er positiv, imødekommende og kan lide at kommunikere med andre mennesker
er fleksibel og har gå-på-mod
brænder for at skabe struktur og er god til at bevare overblikket
er robust og trives i en til tider travl og hektisk hverdag
er god til at samarbejde, men også kan arbejde selvstændigt
taler både dansk og engelsk på et højt niveau
Som elev hos LINAK sørger vi for, at du får et struktureret introforløb og hjælp fra erfarne kollegaer, som står klar til at byde dig velkommen. Desuden får du mulighed for at blive en del af et socialt netværk med øvrige elever og lærlinge hos LINAK A/S, samt deltage i vores årlige arrangementer. Vi er stolte af, at vi i 2023 vandt årets læreplads inden for Administration i Syddanmark.
Hovedforløbet tager to år. Det er en vekseluddannelse, og i de to år er der op til syv skoleuger. Læs mere om uddannelsen her: https://www.bcsyd.dk/hovedforloeb-paa-mommark/kontoruddannelser-i-mommark/administration-i-mommark
Forventet start er 1. september 2026.
Ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte HR Konsulent, Line Jessen på tel: 73 15 17 45.
Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så ser vi frem til at modtage din ansøgning, som består af CV, motiveret ansøgning samt karakterer.
Ansøgninger vurderes løbende så søg hurtigst muligt. Stillingen lukkes, når den rette kandidat er fundet. (Eventuelle ansøgningsfrister er systemgenererede og er ikke fastsat af LINAK).
LINAK A/S
Group Headquarters
Smedevænget 8, Guderup
6430 Nordborg
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
LINAK A/S, Smedevænget, 6430 Nordborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/46590f39-fdc5-4fc7-91c1-0623d3b2c069