BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en serviceminded automatiktekniker til vedligeholdelsesafdelingen i bearbejdningen. Du vil blive en del af et ungt team på fem vedligeholdere, der står for vedligehold, planlagt service og løbende forbedringer af produktionsudstyret. Afdelingen består af en topmoderne maskinpark med CNC og robotteknologi i fokus. Du vil indgå i en turnusordning på aftenhold hver femte uge.
Vi er inde i en konstant udvikling, hvor der lægges vægt på LEAN, optimering af bestående processer samt et godt samarbejde. Derfor er det vigtigt, at du er serviceminded, resultatorienteret, kan kommunikere på alle niveauer, er kvalitetsbevidst og en stabil arbejdskraft. Der er mulighed for efteruddannelse.
Hos LINAK forventes det derudover, at man bidrager til en god teamånd, der afspejles i afdelingens attitude og væremåde, samtidig med at du er et forbillede for kundeorienteret adfærd og derved medvirker til et værdifuldt samarbejde.
Primære arbejdsopgaver
- Systematisk vedligehold af vores produktionsudstyr (vi benytter Maintplan)
- Fejlfinding og fejlretning af PLC-styrede anlæg og maskiner
- Produktionsoptimering af udstyr i samarbejde med produktionsteknikere og operatører
- Systematisk fejlsøgning, fejlretning og reparation af pneumatiske/elektriske anlæg og styringer
- Bidrage til udarbejdelse af teknisk dokumentation, instruktioner og vejledninger
- Medvirke ved køb af produktionsudstyr
Du
- er faglært automatiktekniker eller har anden relevant uddannelse og har et godt kendskab til produktionsudstyr og fejlsøgning
- er selvstændig, opsøgende og kan holde hovedet koldt i pressede situationer
- har mod på udfordringer, er fleksibel og indstillet på at springe fra den ene opgave til den anden, når arbejdet kræver det, samt indstillet på at påtage dig opgaver, der ikke falder ind under værkstedets normale arbejdsområde
- udviser faglig stolthed og er på forkant med produktionsudstyrets tilstand, så det inden for dit område til enhver tid er optimalt vedligeholdt og løbende forbedres
- fungerer som den tekniske ekspert, der konstruktivt bidrager ifm. indkøb, indkøring og forbedringer af udstyret
- kan begå dig på dansk, engelsk og gerne tysk
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte arbejdsleder Renè Seidelmann tlf. 50771045.
Ansøgninger vurderes løbende og stillingen lukkes, når den rette kandidat er fundet. (Eventuelle ansøgningsfrister er systemgenererede og er ikke fastsat af LINAK).
LINAK A/S
Group Headquarters
Smedevænget 8, Guderup
6430 Nordborg
OBS! Vi sender altid en bekræftelsesmail på, at vi har modtaget din ansøgning. Hvis ikke du har modtaget en mail, bedes du tjekke din spamfolder.
Ud over en bekræftelsesmail sender vi også eventuelle indkaldelser, afslag m.v. pr. mail.
Hvis ikke du har modtaget nogen mail i hverken din indbakke eller spamfolder så kontakt LBA@linak.com
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
LINAK A/S, Smedevænget, 6430 Nordborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6024914