Aftenvagt på Guderup Plejecenter: Skab trygge stunder for demensramte beboere

dato

NÅR DAGEN GÅR PÅ HÆLD, GØR NÆRVÆR DEN STØRSTE FORSKEL. BLIV EN DEL AF VORES AFTENHOLD, HVOR VI SAMMEN SKABER STJERNESTUNDER FOR MENNESKER MED DEMENS

På Guderup Plejecenter bliver du en del af Sønderborg Kommunes største demensspeciale. Her arbejder engagerede kolleger tæt sammen om at skabe trygge aftener og livskvalitet for vores beboere. Du får samtidig mulighed for at arbejde i et specialiseret miljø, hvor stor erfaring og unikke rammer giver dig mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for demensområdet.
Om stillingen

Du bliver en del af Sønderborg Kommunes største demensspeciale, hvor 56 beboere har deres hjem.
På Guderup Plejecenter står du aldrig alene. Vi hjælper hinanden på tværs af afdelingerne, og det er helt naturligt både at bede om hjælp og tilbyde den. Derfor oplever mange, at fællesskabet mellem kollegerne er noget af det bedste ved at arbejde her.
Som aftenvagt arbejder du tæt sammen med en fast makker på afdelingen. I starter aftenen med en plan, men ved også, at mennesker med demens ikke altid følger den. Det, der virkede i går, virker måske ikke i dag. Derfor er det vigtigt, at I taler sammen, hjælper hinanden og løbende tilpasser jer de mennesker, I er sammen med.

Mens mange aktiviteter ligger i dagtimerne, giver aftenerne plads til noget andet. Her er der ofte mere tid til fx at gå en tur med den beboer, der har brug for ro i kroppen, eller lykkes med noget, som ikke lod sig gøre tidligere på dagen.
Det er også i aftenvagten, at beboerne skal godt igennem dagens sidste timer. Du hjælper dem med at falde til ro og komme godt i seng. Det kræver nærvær og evnen til at forstå, hvad den enkelte beboer har brug for netop den aften.
Som aftenvagt har du og din kollega frihed til at bruge jeres faglighed og tage ansvar for de beslutninger, der giver mening i situationen. Vi tror på tillidsbaseret ledelse, og selvom ledelsen ikke er fysisk til stede hele aftenen, er der altid mulighed for sparring og støtte, når du har brug for det.

Kompetencer – hvem søger vi?
Vi søger en kollega, der har en relevant sundhedsfaglig uddannelse som social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent eller lignende.
Derudover er det vigtigt, at du:

  • trives i et tæt samarbejde med kolleger og bidrager aktivt til fællesskabet
  • kommunikerer tydeligt og respektfuldt med både beboere, pårørende og kolleger
  • bringer din faglighed i spil og er nysgerrig på mennesker med demens
  • møder andre med ro i både tale og kropssprog og kan skabe tryghed i situationer, hvor tingene ikke altid går som planlagt
Erfaring med demens er en fordel, men det vigtigste for os er, at du har lyst til at arbejde med mennesker, der lever med en demenssygdom, og at du ønsker at udvikle dig inden for området.

Løn og ansættelsesforhold
Der er tale om en fast stilling i aftenvagt på 37 timer ugentligt. Har du ønske om et andet timetal, hører vi også gerne fra dig.
Stillingen er med weekendvagt hver anden weekend eller i et rul med fire weekender på 12 uger.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.

Tiltrædelse snarest muligt eller efter nærmere aftale.

Kan du se dig selv i rollen, eller er du blevet nysgerrig på, om Guderup Plejecenter kunne være dit næste arbejdssted, så glæder vi os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du gerne opleve stemningen på Plejecenteret, før du søger, er du meget velkommen til at kontakte daglig leder Charlotte Heijkoop på telefon 91 17 81 70 eller mail clhk@sonderborg.dk.

Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kollega til vores aftenhold.

Ansøgningsfrist: 31. august 2026

https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs

Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.

Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.

Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.

Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.


Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.

Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.


Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Guderup Plejecenter, Parkvej, 6430 Nordborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/75dae732-09c1-4ade-bb41-8bd2565e5eb8

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler