Ægtepar fra Nordborg får brobyggerpris

Profilbillede
dato

Brobyggerprisen gives til en eller flere personer, som har ydet en særlig og fantastisk indsats for at skabe bedre integration for minoritetsgrupper og fremme integrationen i Sønderborg Kommune. 

Årets Brobyggerpris 2021 går denne gang til et særdeles aktivt ægtepar fra Nordborg, Britt og Poul Sørensen. Frelsens Hær i Sønderborg modtog også Brobyggerprisen for deres arbejde med udsatte familier. 

“Brobyggerprisen er vigtig. Når vi hvert år i Integrationsrådet hædrer personer, virksomheder eller organisationer, så er det med det for øje at få sat et positivt fokus på det mangfoldige arbejde, der foregår hele tiden, som fremmer etnisk ligestilling. Og det er der rigtig meget af i Sønderborg Kommune”

Det siger formand for Integrationsrådet, Desalegn Tufa i Sønderborg Kommunes pressemeddelelse. 

Ægteparret fik deres pris overrakt i Byrådssalen på Sønderborg Rådhus torsdag 21. oktober 2021. 

Poul og Britt Sørensen har ifølge dommerpanelet fået Brobyggerprisen for deres ihærdige fritidsarbejde med at bygge bro mellem flygtninge, indvandrere og danskere.

Parrets arbejde er drevet af en nysgerrighed mht. at lære flygtninges og indvandreres kultur og historie at kende. De vil gerne forstå den verden, de kommer fra, og de udfordringer, de har i Danmark. Ægteparret deltager også ofte i flygtninge og indvandreres højtider – herunder deres familiefester.  

Ægteparret har også undervist flygtninge i modtageklasser i Sønderborg Kommune og har været aktive i Røde Kors’ lektiehjælp. Og har iøvrigt været hjælpsomme med praktiske forhold, f.eks. når der skal passes børn, findes bolig, kommunikeres med kommunen og skrives breve til offentlige institutioner. 

Dommerpanelet for Brobyggerprisen er sammensat af borgmester Erik Lauritzen, formand for Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget, Jan Prokopek Jensen, og formand for Udvalget for Kultur, Idræt, Handel og Turisme, Stephan Kleinschmidt.

Kilde: Redaktionen