Padel8500 deltager i aftenens festligheder til Open by Night i Grenaa, hvor de har placeret deres stand centralt på torvet. Her inviterer de alle interesserede til at kigge forbi og lære mere om padeltennis – en sport, der appellerer til folk i alle aldersgrupper og med forskelligt niveau.
Der er også sat en lille konkurrence op, hvor besøgende kan teste deres præcision med et padelbat og få chancen for at vinde en præmie. Vejret ser ud til at blive bedre, så arrangørerne håber på et stort fremmøde og garanterer, at oplevelsen bliver sjovere end en aften foran Netflix.