Nordborg Frivillige Brandværn gennemførte i dag en omfattende træningsøvelse hos Danfoss på deres administrationsbygning. Øvelsen bød på en krævende udfordring i form af en 10-etagers spindeltrappe, som skulle forceres med fuldt udstyr.
Undervejs i træningen skulle brandværnsmedlemmerne transportere slangekurve, frigørelsesværktøj, og motorskæreskiver til 9. etage. Efterfølgende skulle alt udstyr bringes ned igen sammen med to dukker. Øvelsen var en træning i både udholdenhed og tekniske færdigheder.